Søg i denne blog

mandag den 30. maj 2011

Pasta med kammuslinger

Okay - det her er lissom kun gode ting i en dyb tallerken. Ingen slankekur, men heller ikke FOR meget ballade.


Opskriften er til 2.





½ daggammelt brød
2 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg, finthakket
salt
250 g fettuccine eller anden frisk pasta
ENDVIDERE:
1 bundt grønne asparges, 250 g
1 dl vand
1 tsk. salt
1 spsk. smør
200 g kammuslinger
lidt olie til stegning
1-2 spsk. citronsaft
TILBEHØR:
100 g blandet salat
1 lille rødløg i tynde skiver
olie og eddike

Tag indmaden ud af brødet, og riv det til krummer. Rist det i olie på en varm pande sammen med hakket hvidløg og salt, til det er sprødt og gyldent.
Kog pastaen i rigeligt saltet vand, til den er al dente.
Kom imens 1 dl vand, smør og salt i en dyb pande, og lad det koge op. Knæk den nederste, træede ende af aspargesene, og kassér den. Skær aspargesene i skrå skiver, og damp dem i 1 minut i den dybe pande.
Rist imens kammuslingerne i en smule olie på en varm pande. De skal bare have ½-1 minut på hver side. Krydr dem med citronsaft og salt.
Dræn vandet fra pastaen (gem lidt), og vend den med aspargesene. Anret pastaen i dybe tallerkener, og top med kammuslinger og sprøde brødkrummer.
Servér straks med salat til. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

lørdag den 28. maj 2011

Kyllingesalat med ranchdressing

Ranchdressing er en klassisk amerikansk dressing. Justér selv tabascoen - jeg kan godt lide at dressingen får lidt bid....


Opskriften er til 2 personer




2 kyllingebryster 
olie til stegning 
salt½ godt, sejt flute 
olivenolie 
1 fed hvidløg 

ENDVIDERE: 
1 dl kærnemælk 
1 spsk. mayonnaise, 
gerne Hellmann’s 
1 tsk. æbleeddike 
1 tsk. tabasco 
½ dl finthakket purløg 
salt og peber 
1 lille bundt grønne asparges, ca. 250 g 
2 hjertesalater 
1 bundt radiser i skiver 
TILBEHØR: 
evt. ekstra brød 

Rist kyllingebrysterne i lidt olie på en varm pande, til de er gyldne og gennemstegte. Krydr dem med salt. 
Skær fluten i skiver, og dryp med olivenolie og salt. Rist dem på en varm pande eller grillpande, og gnid de varme, sprøde brød med hvidløg. 
Pisk imens kærnemælk, mayonnaise, eddike, tabasco og purløg sammen, og smag til med salt og peber. 
Knæk den nederste træede ende af aspargesene, og kassér den. Skær aspargesene i tynde, skrå skiver, og skær salaten i grove både. Anret salat, asparges, radiser og skiver af kyllingebryst på to store tallerkener. Top med croutoner, og ranchdressing, og servér straks, evt. med ekstra brød til.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

tirsdag den 24. maj 2011

GRILLET SALAT A LA CÆSAR

Det her kommer jeg til at spise HELE sommeren!

Opskriften er tilbehør til 3-4 personer. - se den også HER

1 fed hvidløg
6 hjertesalater
flagesalt
god olivenolie
lidt citronsaft
rigeligt, revet parmesan
Del salaten i halve. Skær det allernederste af stokken, men kun lidt, så salaten stadigvæk sidder sammen. Dryp salaterne med lidt olivenolie og lidt hakket hvidløg og grill og dem på den varme grill. Krydr dem med salt, anret dem på et fad og dryp dem med olivenolie og en smule citronsaft. Top med rigeligt parmesan og servér straks.

Opskrift: Louisa Lorang 

PORTOBELLO BURGER



Seriøst! Det er sgu lisså godt som med kød. Giv det en chanche. Måske opdager du slet ikke at bøffen er blevet erstattet af en svamp?!


Opskriften giver 4 burgere

50 g blødt smør
1 fed hvidløg, hakket
1-2 tsk. chipotle i adobe, hakket (eller god chilisauce efter smag)
2 tsk. flydende honning
4 meget store portobellosvampe
lidt olivenolie
salt
4 platte burgerboller
1 romainesalater, i strimler
1 rødløg, i tynde skiver
2 tomater i skiver
TILBEHØR
Evt. ketchup
Rør smør med hvidløg, chipotle og honning. Pensl svampene med lidt olivenolie og grill dem på en grill ved middelvarme. Krydr svampene med salt og kom smør på de varme svampe.
Lun bollerne og fordel salat, løg, tomat og svampe i burgerne. Servér straks, evt. med ketchup til.

Opskrift: Louisa Lorang

QUINOASALAT MED HALLUMI OG MYNTE


Sund og simpel salat. Lav den på grillen eller brug en grillpande.

Opskriften er tilbehør til 3-4 personer.


1 ½ dl quinoa
salt
2 røde peberfrugter
1 squash
olivenolie
salt
250 g hallumi
ENDVIDERE
1 lille rødløg
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. flydende honning
¼ dl æbleeddike
½ dl olivenolie
1 lille bundt mynte, plukket
Skyl quinoaen og kog den i saltet vand i ca. 15 minutter, eller til den er mør. Hæld vandet fra den og lad den dryppe af i en si.
Skær imens peberfrugterne i både og squashene i skiver. Dryp begge dele med olivenolie og grill dem på en varm grill. Krydr med salt. Skær osten i skiver, dryp den med olie og grill den på en varme grill.
Hak imens løget fint. Rør sennep, honning, eddike og olie sammen. Kom det hakkede løg i og vend den varme grøntsager, quinoa og mynte med dressingen. Smag til med salt og servér straks.

Opskrift: Louisa Lorang

mandag den 23. maj 2011

Burger med blå ost

En burger med blå overraskelse i midten! WHATS NOT TO LIKE!??






400 g hakket oksekød 
50 g blå ost, f.eks. Blå Kornblomst 
olie til stegning 
salt og peber 
ENDVIDERE: 
2 burgerboller 
mayonnaise, gerne Hellmann’s 
1 hjertesalat, strimlet 
1 radicchiosalat, strimlet 
2 gulerødder strimlede 
TILBEHØR: 
ketchup 

Del kødet i fire lige store portioner, og lav fire flade bøffer. Fordel den blå ost på midten af de to bøffer. Læg de sidste bøffer ovenpå, og luk osten inde ved at klemme kødet forsigtigt sammen i siderne. Steg de to bøffer i olie på en varm pande, og krydr dem med salt og peber.
Lun burgerbollerne, og smør dem med mayonnaise. Fordel salater og gulerod på underbollerne (kan det hele ikke være der, kan du servere det ved siden af). Læg bøfferne på. 
Servér straks med ketchup. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

søndag den 22. maj 2011

Asparges i cæsardress

To top-favoritter; asparges og cæsardressing (her uden ansjos).

Spis salaten som forret eller som tilbehør til grillet kød eller fisk.

Opskriften er til 4






1 bæger pasteuriserede æggeblommer (2 blommer)
lidt salt
½ tsk. sennep
½ tsk. fintrevet hvidløg
1-2 spsk. æbleeddike
1 dl solsikke- eller vindrue-kerneolie
50 g fintrevet parmesan
ENDVIDERE:
2 citroner
1 bundt hvide asparges
1 bundt grønne asparges
1 tsk. smør
salt
TILBEHØR:
evt. groft brød (hvis du bruger salaten som forret) 


Pisk æggeblommerne med salt, sennep, hvidløg og eddike. Pisk olien i, lidt ad gangen, så dressingen tykner som mayonnaise. Rør parmesanen i, og smag til med salt og evt. lidt mere eddike.
Skær citronerne over, og rist dem med skærefladen nedad på en varm, tør pande. Skræl imens de hvide asparges med en tyndskræller eller en kartoffelskræller. Knæk den nederste, træede ende af både hvide og grønne asparges.
Kog lidt vand op i en høj, dyb pande. Tilsæt smør og salt, og damp aspargesene under låg i 1 minut. De må meget gerne have bid. Dræn vandet fra. Anret aspargesene på fire tallerkener eller et stort fad, og servér med cærsardressing og ristede citroner.




Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann