Søg i denne blog

mandag den 30. april 2012

Dagens Dejlige

Hahahahaha! Okay nu begynder galskaben......
......jordbær med fløde. Eller rettere jordbær med schlagsahne (staves det sådan?). Heldigvis var jordbærrene dejlige.
Har du et bud på hvor jeg befinder mig, er du velkommen til at skyde. Christianshavn kan i hvert fald ikke bryste sig af så potente desserter ;)


søndag den 29. april 2012

Dagens Dejlige

Hmmmmm.....grillet blæksprutte - ikke verdens bedste, men heldigvis simpelt tilberedt, bare med lidt hvidløg og persille.
Ku ha frygtet værre! Grøntsagerne lever bedre op til min frygt.......



lørdag den 28. april 2012

Dagens Dejlige

Billig kaffe og ostemad.......
......forbered jer på en uge med piiiiiiinlige mad-updates!

fredag den 27. april 2012

Byg-Otto med ærter

Dagens Dejlige indtog jeg tidligt i morges - og er som det fremgår af overskriften, en byg-otto med ærter og ricotta. Opskriften følger her - for det er jo weekend.

Opskriften er god som hovedret til to eller forret til 4.


2 dl perlebyg
2 fed hvidløg, hakkede
1 skalotteløg (eller 1 lille løg), hakket
olivenolie
1 dl hvidvin
125 g ricotta
30 g revet parmesan
2 dl bælgede ærter
salt og peber
ENDVIDERE:
1 potte ærteskud
1 spsk. citronsaft
høvlet parmesan

Kog perlebyggen mør, 15-20 minutter. Dræn vandet fra den og sautér imens hvidløg og løg i olie i en gryde. De skal ikke tage farve. Kom perlebyg på og lad den få ½ - 1 minut. Tilsæt hvidvin og lad dem koge op.
Kom ricotta ved og lad den varme op. Tilsæt parmesan og ærter og lad dem varme med i 1 minuts tid. Smag til med salt og peber.
Anret byg-ottoen toppet med ærteskud vendt med lidt citronsaft og mere parmesan. Servér straks.

Opskrit & foto: Louisa Lorang

torsdag den 26. april 2012

Dagens Dejlige

Okay, i dag har jeg vold-ædt chokolade. Ikke det sundeste i verden, så i morgen skal jeg nok være artig!



Tekst & foto: Louisa Lorang

onsdag den 25. april 2012

Dagens Dejlige

Skøn pizza med ricotta aka foto-mad.
denne pizza kommer i FEMINA i uge 25......Uhmmmm siger jeg bare.
Delte naturligvis med fotografen!







Tekst & foto: Louisa Lorang

tirsdag den 24. april 2012

Dagens Dejlige

Jep! Jeg lader som om at det er sommer.......

Misosuppe med kylling


Her er en nem version, der også gør det muligt at bruge suppen som morgenmad!
Når jeg har virkelig travlt om morgnen, tager jeg  et brev instant miso i lommen og drikker det til morgenmad, når jeg når frem på jobbet. Effektivt - men denne version er stadig voldsom nem, og klart at foretrække.

Opskriften er til 2-4 personer, alt efter hvornår på dagen den indtages (og af hvem, for pokker!)






1 ½  liter vand
2 kylingebryster, i strimler
100 g nudler, gerne udon
1 bundt forårsløg
100 g mørk miso
50 g babyspinat
2-3 spsk. soja

Kog vandet op i en elkedel.
Skær kyllingen i tynde strimler.
Hæld det kogende vand i en gryde og kom kyllingen i gryden og lad det koge i 1-2 minutter.
Kom nudlerne i vandet og lad det hele koge i yderligere 4-5 minutter, eller til nudlerne er møre og kyllingen gennemtilberedt.
Snit imens forårsløgene i tynde, skrå skiver.
Hæld lidt af vandet i en kop og rør misoen ud i det.
Tag gryden med nudler og kylling af varmen. Kom misoen i sammen med forårsløg og spinat.
Smag til med soja og servér straks.

TIP: miso kan købes i helsekosten. Jeg har brugt en mørk miso med rug. Du kan også finde den på www.naturesource.dk 

Opskrift: Louisa Lorang
Footo: Line Falck


mandag den 23. april 2012

Dagens Dejlige

Ohhhh!!!! Virkelig dejlig middag på Frankies i Admiralgade.
Først krabbeklør, så jomfruhummer og til sidst rabarbersuppe. Naturligvis skyllet ned med bobler og godt selskab. Elsker den slags mandage!







Tekst & foto: Louisa Lorang

søndag den 22. april 2012

Dagens Dejlige

Fritter! Det bedste jeg ved. Med ketchup og aioli, i dag fra Dag H.

Fritter hjælper på alt! Og især på mit let snurrende hoved.

fredag den 20. april 2012

Dagens Dejlige

Var virkelig dejlig og blev skyllet ned med dejlig, tysk riesling.
Klassisk stenbidderrogn på Gustavs Bistro i Classensgade.
Et glad og tilfreds godnat herfra!

torsdag den 19. april 2012

Green apple margarita


Dagens dejlige er en syrlig margarita. 
Jeg lavede dem forleden til Go Morgen Danmark. Men synes alligevel at det er sjovest at drikke margaritas efter 19.00.

Du får opskriften med i dag - det er jo snart weekend.




Opskriften giver 4 drinks

6 Granny Smith æbler
1- 1 ½ dl limejuice
1 dl tequila
½ dl Cointreau
1 dl sukkerlage
isterninger
Pres æblerne i en saftcentrifuge og bland straks saften med 1 dl limejuice. Rør tequila og cointreau i og smag til med sukkerlage og evt, mere lime. Servér straks i margaritaglas med is.
Du kan evt. dyppe kanten af glasset i limesaft og derefter salt eller perlesukker, for at få den helt rigtige margarita fornemmelse. (Jeg kører den ind helt uden!)

Opskrift & foto: Louisa Lorang

onsdag den 18. april 2012

Dagens Dejlige


Dagens Dejlige blev indtaget på Flyver Grillen i Kastrup. Naturligvis en flæskestegssandwich! 
Måske ikke lige det mest oplagte sted at hænge ud, men når man har en 2 årig, der kan sige "WOOOOOW, den er flot" hver gang en flyver svinger forbi, er det det hele værd.

I øvrigt mit første besøg på Flyver Grillen. Næste gang jeg kommer bliver det klart med den 2 årige - men bestemt også med tømmermænd.







Tekst & foto: Louisa Lorang

tirsdag den 17. april 2012

Southern fried chicken

Dagens dejlige blev indtaget kort efter klokken 9. Om jeg er oppe klokken 4 eller til almindelig-menneske-tid, så kan jeg spise ALT når klokken er 9. Også syndig sydstats-kylling.


Her kommer opskriften til 4 personer, på den kylling jeg lavede tidligt i morges - og åd inden mange møder på arbejde!



3 dl kærnemælk
1-2 spsk. tabasco
lidt salt
1 kylling, delt i 10-12 stykker
ENDVIDERE
4 dl mel
1 tsk. bagepulver
salt og peber
rigelig olie til stegning
flagesalt
Bland kærnemælk, tabasco og salt og hæld det i en stor skål. Kom kyllingen i marinaden og dæk skålen med film. Lad kyllingen trække ved stuetemperatur i mindst 30 minutter, eller i op til 24 timer i køleskab.
Bland mel, bagepulver, salt og peber og kom det i en ny frysepose. Tag kyllingen op at marinaden og lad den dryppe af. Kom 2-3 stykker kylling i posen med mel ad gangen og ryst, så kyllingen bliver helt dækket. Varm imens olien i en dyb pande, der skal være nok til at dække kyllingen halvt op. Kom kyllingen i panden når olien er varm. Skru varmen ned til middel og steg kyllingen under låg. Den skal have ca. 20 minutter i alt. Vend et par gange undervejs.
Tjek at kyllingen er gennemstegt. Tag kyllingen op og lad den dryppe af på køkkenrulle. Krydr med flagesalt og servér straks med en stor salat og evt. kartoffelbåde.

SALAT MED BLUECHEESEDRESSING
Salat til 4

150 g blandet salat
1 bundt radiser, i skiver
2 pærer, i både
4 stilke bladselleri, i skiver
50 g soltørrede tranebær
100 g valnødder
lidt olivenolie
lidt eddike, gerne æble-
100 g blåskimmelost
salt og peber
Vend salat, radiser, pærer, selleri, tranebær og valnødder med en smule olie og eddike og anret salaten med brud af blåskimmelost.
Krydr med salt og peber og servér straks.


Opskrift & Foto: Louisa Lorang