Søg i denne blog

søndag den 19. september 2010

Mandelmælk

Du kan købe færdig mandelmælk i supermarkedet eller i helsekosten. 
Men prøv lige at lave din egen. Det smager såååå fantastisk.
Og selvom jeg hverken er laktoseintolerant eller mælkeforskrækket, synes jeg at denne mandelmælk er toppen af poppen på min espresso. 
Helt overskudsagtigt og noget jeg håber, nogen snart vil inviterer mig på, for herhjemme er tiden mere til neskaffe og letmælk. Så giv lige et kald hvis du har et hausfrau-moment og gi'r kaffe.

Opskriften giver 6-7 dl mandelmælk.



125 g mandler
koldt vand
ENDVIDERE:
7 dl koldt vand
1 knsp. salt
1 spsk. agavesirup
Kom mandlerne i en skål, og dæk dem med koldt vand. Dæk skålen til, og sæt dem i køleskabet natten over. Dræn vandet fra, skyl dem, og kom mandler, 7 dl vand, salt og agavesirup i en blender. Blend i et par minutter, til mælken er fin og skummende. Si mælken gennem et etamine eller en fintmasket si. 
Hæld mælken på en skoldet flaske, og opbevar den i køleskabet i 2-3 dage.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann