Søg i denne blog

tirsdag den 9. august 2011

Grov frokost foccacia


Et enkelt brød der kan lynhæve ved stuetemperatur, eller koldhæve natten over i køleskab.

Se hvordan du laver madbrødet HER - og få desuden tips til lækre madpakker.

25 g gær
7 dl lunet vand (ca. 37 grader)
2 tsk. groft salt
65 g flydende honning
1 dl olivenolie
100 g byggryn eller havregryn
ca. 300 g fuldkornshvedemel
300 g fint hvedemel

Opløs gæren i lunet vand. Tilsæt salt, honning og olivenolie. Tilsæt gryn og mel. Tilsæt melet lidt ad gangen, du skal måske bruge lidt mere eller lidt mindre. Dejen skal have konsistens som tyk havregrød. Rør et par minutter, evt. på maskine, og lad dejen hæve i 30 minutter, ved stuetemperatur.
Hæld dejen i en bradepande (ca. 30 x 40 cm), foret med bagepapir. Lad den hæve i yderligere 30 minutter. Prik lidt i dejen med en våd finger og top den med salt og f.eks. sesam (hvis til sandwichboller), squash, løg, gedeost, feta, peberfrugt, basilikum, rosmarin eller lige det du elsker.
Bag brødet ved 200 grader, varmluft i ca. 45 minutter, eller til det er gennembagt.
Lad det køle af i formen. Skær foccaciaen til sandwichboller eller i grove stykker til at spise som den er.


Opskrift: Louisa Lorang