Søg i denne blog

mandag den 11. juli 2011

Husmor-sushi

Husmor-sushi er genialt til en travl hverdag. Kom de ting du ønsker dig i din sushibakke i en skål - og servér.
Denne version er med røget laks - men brug gerne bonito, hellefisk, omelet, rogn, tofu eller hvad du elsker mest.


Opskriften er til 2 personer.




3 dl grove ris 
salt 
1 dl æbleeddike 
4 spsk. sukker 
ENDVIDERE: 
1 avokado i skiver 
½ bundt forårsløg 
100 g sukkerærter i strimler 
100 g røget laks i tynde skiver 
sesamfrø 
TILBEHØR: 
wasabi 
soja 
gari (sushi ingefær) 
limebåde 

Kog risene efter anvisningen på pakken. Krydr med salt, EFTER at risene er kogt, det forkorter kogetiden. 
Kog imens eddike og sukker op i en kasserolle (eller mikroovn), til sukkeret er smeltet. Vend lagen i de varme ris, og lad dem køle en smule af. Anret de lune ris i to skåle. Top med avokado, forårsløg, sukkerærter og røget laks. Drys med en smule sesamfrø, og servér straks med wasabi, soja, gari og limebåde. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann