Søg i denne blog

onsdag den 22. februar 2012

Kyllinge-satay

Nem hverdags mad og hurtigere end en tur i takeawaen......
Der er rigeligt af peanutsaucen – brug resten  som dip til grøntsagsstænger. 


Opskriften er til 2 personer


2 kyllingebryster 
3 dl kokosmælk 
¼ dl limesaft 
3 spsk. rød karry 
2 fed hvidløg, revet 
træspyd 
olie til stegning 
PEANUTSAUCE: 
1½ dl grov peanutbutter 
1 dl kokosmælk 
2 spsk. rød karry el. efter smag 
1 tsk. sukker 
saft af 1-2 limefrugt 
1-2 spsk. fiskesauce 
SALAT: 
2 hjertesalater, plukkede 
2 gulerødder i julienne eller revne 
½ bundt koriander, groft plukket 
limesaft 
salt 
TILBEHØR: 
kogte fuldkornsris 

Skær kyllingebrysterne i hver tre aflange stykker. Rør kokosmælk, limesaft, karry og hvidløg sammen, og lad kyllingen trække i marinaden i 25-30 minutter ved stuetemperatur. Rør imens peanutbutter, kokosmælk, karry, sukker og limesaft sammen. Smag til med fiskesauce. Vend salater, gulerødder og koriander sammen med lidt limesaft og salt. 
Sæt kyllingen på spyd, og steg dem i rigeligt olie på en stor, varm pande. Servér straks kyllingespyd, sataysauce, sprød salat og kogte ris.
Opskriften er til 2 personer

TIP: Hvis du koger dine ris uden salt, er kogetiden kortere. Salt inden servering. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann