Søg i denne blog

onsdag den 7. december 2011

Chicken pot pie

Hvad kan jeg sige? Det er jo nærmest tarteletter.....
Såååååå, jep! Jeg bliver glad som bare fanden.

Opskriften er til 8 personer med en fyldig salat som tilbehør eller 4 meget sultne med let bitre salater til.




1 stor økologisk kylling
2 løg, i både
2 gulerødder, i grove stykker
3 porrer, kun det øverste mørkegrønne
2 laurbærblade
2 dl hvidvin
2 liter vand
ENDVIDERE
2 gulerødder, i terninger
3 porrer, det lyse, i skiver
3 stilke bladselleri i skiver
2 løg, hakkede
olie til stegning
125 g smør
125 g mel
8-10 dl hønsebouillon
2 dl piskefløde
salt og peber
smør til formene
8 plader butterdej (eller en stor)
1 æg, pisket
TILBEHØR
servér gerne en god salat til.
Tjek kyllingen for blodrester, klip fedtet ved halsen af og dup den tør med køkkenrulle. Kom den i en stor gryde sammen med løg, gulerødder, porrertoppe, laurbærblade, hvidvin og vand. Vandet skal dække, så hæld mere på, hvis de to liter ikke er nok. Lad kyllingen simre under låg i 1 ½ - 2 timer. Tjek undervejs at der ikke der mangler vand.
Sautér gulerødder, porrer, bladselleri og løg i olie på en stor. Varm pande. De skal ikke tage farve. Sæt grøntsagerne til side.
Hæld tag kyllingen op af gryden og lad den køle lidt. Lad bouillonen koge videre, til der er ca. 1 liter tilbage. Pluk kødet fra kyllingen, kassér skind og ben.
Sigt bouillonen.
Smelt smørret i en gryde. Pisk mel i og pisk langsomt bouillonen i. Pisk til sidst fløde i og vend kyllingekød og sauterede grøntsager i saucen. Smag til med salt og peber.
Fordel kyllingefyldet i 8 ovnfaste forme (eller en stor, men øg da bagetiden). Klip butterdejspladerne til, så de passer over. Luk dem godt fast om formene, prik et lille hul i toppen og pensl dem med pisket æg.
Bag tærterne ved 180 grader i 15-20 minutter, eller til de er gyldne og dejen er gennembagt. Servér straks. Giv gerne en god salat til.

TIP: Du kan lave dem klar dagen i forvejen, opbevarer dem i køleskab og bare bage dem lige inden servering.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann