Søg i denne blog

torsdag den 22. december 2011

Armanac svesker

 Jeg ved at det nok ikke er på top 5 over de mest hippe desserter. Men for pokker, hvor det holder. Nyd desserten med din morfar eller overrask veninderne med en tur ned af memorylane.
Men husk; desserten er kun for voksne!

Nok til 4-6 personer




24 super gode, bløde svesker
1 ½ dl armagnac
1 spsk. sukker
TILBEHØR
koldt flødeskum eller vaniljeis
Fjern evt. stenene fra sveskerne. Eller lad dine gæster gøre det selv.
Rør armagnac sammen med sukker, til sukkeret er opløst. Kom sveskerne i armagnac og kom dem i en tætlukket beholder. Lad dem trække i mindst 2 døgn i køleskab, eller i op til 8 dage.
Servér svesker med lidt af lagen og koldt flødeskum eller vaniljeis.

TIP: du kan også tage sveskerne op af lagen, flække dem, fjerne stenen og lægge et stykke marcipan i – så er de skønne på konfektbordet juleaften.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann