Det her er toppen. Super nemt, sundt og sååååå skønt.
Disse ruller er helt vege. kom kylling eller bøf i, hvis du vil - men det er bestemt ikke en nødvendighed!
Opskriften er til 2-der-gerne-vil-sidde-og-spise-med-fingrene-og-smaske
150 g nudler - gerne udonnudler
1-2 hovedsalater, plukkede
1 bundt forårsløg i skrå skiver
100 g sukkerærter i tynde strimler
2 avokadoer i skiver
1 bundt plukket koriander
1-2 lime i både
sesamfrø
TILBEHØR:
soja og sød chilisauce
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og lad dem dryppe godt af. Anret grøntsagerne på et stort fad, dryp dem med lidt limesaft, og drys dem med sesamfrø.
Servér straks med kogte nudler, resten af limebådene, og giv soja og chilisauce til.
Spis rullerne ved at fylde et salatblad med lidt nudler og lidt af hver grøntsag, rulle salaten om fyldet og dyppe det i soja eller sød chilisauce.
TIP: Du kan også bruge rispapir til rullerne!
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann