Søg i denne blog

søndag den 3. april 2011

Muslinger med fritter

Uhmmmm....muslinger med ovn-fritter og snyde-cæsar-agtig-mayo.
Alt hvad jeg behøver!


Opskriften er til 2 personer




3-4 bagekartofler
olie til stegning
salt
lidt hakket timian
3 spsk. mayonnaise
½ dl revet parmesan
1 lille fed hvidløg, revet
1 spsk. æbleeddike
ENDVIDERE:
1 kg blåmuslinger
2 gulerødder i små bitte terninger
1 løg, hakket
2 fed hvidløg i tynde skiver
lidt olie til stegning
1 dl hvidvin
1 dl vand
1-2 spsk. hakket timian
TILBEHØR:
100 g blandet salat
lidt citronsaft
Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i både. Hvis du har tid, så udvand dem i 1-3 timer i koldt vand. Skift vandet undervejs. Tør kartoflerne med køkkenrulle. Ellers spring det trin over, de bliver stadig dejlige.
Vend kartoflerne med en smule olie, salt og timian, og fordel dem på bagepapir på en bageplade. Bag dem i en forvarmet ovn ved 220° i ca. 35 minutter. Afslut evt. med grill. Vend de gyldne kartofler med hakket timian.
Rør imens mayonnaisen med parmesan, hvidløg og eddike.
Skrub muslingerne, og kassér de muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.
Sautér gulerødder, løg og hvidløg i olie i en varm stor gryde. Det skal ikke tage farve. Kom muslingerne i, og lad dem kort varme med. Hæld vinen på; lad det koge op, og kom derefter vand på. Sæt låg på gryden, og lad muslingerne simre under låg i 3-5 minutter. Ryst gerne gryden undervejs.
Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen. Krydr med timian, og servér straks muslinger med fritter, mayo og blandet salat vendt med citronsaft.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann