Søg i denne blog

mandag den 6. december 2010

Rosenkålslaw

Brug salaten som tilbehør til and, steg, fisk eller på et frokostbord.
Også til dig der ikke kan lide rosenkål!

Opskriften er til 4 personer som tilbehør.


150 g bacon, i små terninger
½ dl citronsaft
¼ flydende honning
4 spsk. ekstra jomfruolivenolie
400 g rosenkål
salt og peber
75 g valnødder, groft hakket
75 g parmesan, høvlet
Kom baconen på en kold, tør pande og skru op til middel varme. Lad den stege til meget af fedtet er smeltet af og baconen er sprød og gylden. Afdryp på køkkenrulle.
Rør citron, honning og olie.
Skær bunden af rosenkålene og fjern de yderste blade. Riv rosenkålen på et groft rivejern (eller endnu bedre: brug rivejernet i din foodprocessor). Vend rosenkål med dressingen og smag til med salt og peber. Lad den trække i 20 minutter.
Vend valnødder i slawen og anret den med sprød bacon og høvler af parmesan. Servér straks.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann