Seriøst! Det er sgu lisså godt som med kød. Giv det en chanche. Måske opdager du slet ikke at bøffen er blevet erstattet af en svamp?!
Opskriften giver 4 burgere
50 g blødt smør
1 fed hvidløg, hakket
1-2 tsk. chipotle i adobe, hakket (eller god chilisauce efter smag)
2 tsk. flydende honning
4 meget store portobellosvampe
lidt olivenolie
salt
4 platte burgerboller
1 romainesalater, i strimler
1 rødløg, i tynde skiver
2 tomater i skiver
TILBEHØR
Evt. ketchup
Rør smør med hvidløg, chipotle og honning. Pensl svampene med lidt olivenolie og grill dem på en grill ved middelvarme. Krydr svampene med salt og kom smør på de varme svampe.
Lun bollerne og fordel salat, løg, tomat og svampe i burgerne. Servér straks, evt. med ketchup til.
Mmm, hvor ser de lækre ud. Som gæv vegetar bliver jeg nødt til at prøve dem ved snarest komne lejlighed. Hvis nu man hverken ligger inde med have eller grill, ville du så foreslå ovn eller grillpande?
SvarSletDet er nemlig SUPER godt med portobellosvampe - mums :-)
SvarSletKH
B
Uhmmm portobello "bøf" :D
SvarSletJeg synes det er rigtig lækkert og smager skønt, Manden var ikke helt overbevist - men sådan er mænd vidst lidt ofte, og jeg bor sammen med en regulær carnivor af den værste skuffe (sagt i en sød og kærlig tone ;D)
- Maj :)
Hej Kira.
SvarSletLav dem endelig på en grillpande. Læg gerne en tallerken på dem, så de bliver presset let ned mod varmen.
Håber at du bliver glad :-)
Kh L
...og håber at din mand bliver overbevist, Maj - min blev glad ;-)
SvarSletKh L