Søg i denne blog

fredag den 19. august 2011

3 i 1 chokoladekage


Her er opskriften på verdens nemmeste chokoladekage.
Servér den som den er, eller top den med det du bedst kan lide. Her kommer tre forslag fra mig.

Mikkel flasher cheesecake.....


BASIS CHOKOLADEKAGE

200 g sukker
200 g smør
200 g mørk chokolade
1-2 spsk. mel
6 æg
smør og bagepapir til formen
Smelt sukker, smør og chokolade i over vandbad.
Pisk mel i chokolademassen og derefter æggen et ad gangen.
Smør en form med smør og for den med bagepapir. Hæld dejen i formen, ca. 2/3 op – afhængigt om du vil have plads til topping, og bag den i 25-50 minutter, alt efter størrelse på din form.
Lad kagen køle lidt af og servér den lun eller kold.

CHOKOLADEKAGE MED CHEESECAKETOPPING

½ portion basis chokoladekagedej
TOPPING
3 blade husblas

2 dl piskefløde
200 g flødeost naturel 

1/2 citron, saft og revet skal
50 g cremefraiche 88 % 

50 g flormelis

bær til pynt
Tilbered chokoladekagen som ovenfor. Fyld dog kun dej ½ op i formen. Køl chokoladekagen helt af.
Udblød husblassen i koldt vand i 5 minutter.
Lun fløden og smelt husblassen i fløden. Pisk fløde, flødeost, citronskal, citronsaft, cremefraiche og flormelis sammen. Kom cheesecaketoppingen på den afkølede chokoladekage. Sæt kagen i køleskabet i mindst et par timer, gerne natten over. Top med bær og servér straks.


CHOKOLADEKAGE MED KOKOSSNASK

1 basis chokoladekage, bagt
TOPPING
125 g smør
100 g kokosmel
2 1/2 dl brun farin eller muscovadosukker
2 spsk. kakao
Lad kagen afkøle en smule.
Kom smør, kokosmel og farin i en gryde og lad smør og sukker smelte. Kom kakao i og hæld massen på din chokoladekage. Bag den ved 220 grader i 5-10 minutter.
Servér kagen lun eller kold.


Jeg har snydt lidt......



CHOKOLADEKAGE MED SALTEDE NØDDER

1 chokoladekage
SALTEDE NØDDER
100 g blandede nødder, f.eks. pistacier, cashew, hassel, mandler og jordnødder.
½ dl vand
½ tsk. fint salt
TOPPING
100 g mørk chokolade
25 g blødt, usaltet smør
1 spsk. fløde
Bland nødder, vand og salt i et ovnfast fad og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter. Lad dem køle af på bagepapir.
Hak dem groft når de er helt kolde.
Smelt chokoladen over lav varme eller i vandbad. Tag den af varmen og rør det bløde smør i lidt ad gangen. Tilsæt til sidst piskefløde. Fordel chokolademassen ovenpå den afkølede kage. Drys med groft hakkede nødder og lad det hele køle inden kagen skæres og serveres.
Kagen kan laves helt færdig, overdækkes og sættes på køl til næste dag.

Opskrifter: Louisa Lorang

7 kommentarer:

  1. Jeg er solgt til alle 3 ideer, måske især den med cheesecake, som jeg jo har svært ved at modstå ;-D

    KH
    B

    SvarSlet
  2. Det lyder for lækkert! Vil det fungere at blande de ristede saltede nødder med dejen, så de er inde i kagen? Eller mister de så deres sprødhed og saltede smag?
    (har planer om at lave en chokoladekagemand)
    Håber du har tid til et trick ;)
    Mvh

    SvarSlet
  3. Hej Anonym.
    Du kan sagtens blande nødderne i, men undlad saltet. Du kan i stedet beholde chokoladetoppingen og drysse med flagesalt. Det ser super godt ud og smager virkelig godt. Men det er rigtigt at nødderne ikke er sprøde på samme måde, men nærmere som en brownie.
    Uh, og jeg har aldrig prøvet at lave en chokoladekagemand. Men mit bud er at det er nemmest at lave en ordentlig portion chokoladekage i en bradepande og stikke kagen ud, når den er kold - og derefter samle den til en kagemand (på et fad) og så pynte til du skammer dig!
    Håber at det funker :-)

    Kh Louisa

    SvarSlet
  4. Hej Louisa

    Hmmm... :)
    Jeg har lige bagt kagen. Men med blandede resultater.

    I kagen har jeg brugt 56% cacao chokolade, men har ellers fulgt opskriften. Der stod ikke hvor stor en form den skulle i, og da jeg ikke har alt udstyret i mit køkken brugte jeg et alm ovnfast fad, smurte den med smør og hældte chokolade massen deri. Jeg bagte den i ca en time ved 150-200 grader (du har ikke oplyst hvor mange heller)
    Resultatet blev at kagen voksede op til dobbelt størrelse, hvilket jeg ikke havde forventet.

    Men da kagen havde stået ude i et godt stykke tid, var den helt faldet sammen igen. Det gør ikke så meget når nødderne kommer på, men alligevel lidt en skam.

    hvad gjorde jeg forkert? :)

    KH Marie

    SvarSlet
  5. Hej Marie
    Jeg har glemt temperatur - sorry!
    Jeg bager dn ved 180 grader, og størrelsen på formen har jeg ikke skrevet fordi det afhænger af om du vil have tipping på. Men en ca 24 cm springform passer fint.
    Den hæver op i ovnen pga æggene. Men det er rigtigt at den falder sammen igen. Det er ikke en fejl, men dejligt, for så bliver den lidt snasket. Vil du gerne bevarer luften i kagen, hjælper det at piske ægge lommerne lyse med lidt af sukkeret og hviderne stive og så vende det hele forsigtigt sammen.
    Håber at du kan bruge svaret. Ellers skriv meget gerne igen
    Kh Louisa

    SvarSlet
  6. Hej Louisa.
    Tak for en masse dejlige opskrifter! Jeg vil gerne prøve at lave chokoladekagen med cheesecake, men jeg er mest til de bagte cheesecakes - ved du om man kan lave en chokoladekage med bagt cheesecake ovenpå? Uden at chokoladekagen bliver for tør selvfølgelig...jeg har ikke kunne finde noget på nettet men tænkte at du måske havde en ide til, hvordan det kan lade sig gøre... :-)

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette.

      Jeg har engang lavet en cheesecakebrownie, hvor man blander de to masser (marmorere). Opskriften er gemt væk på et gammelt drev et sted. LEder efter den i løbet af næste uge. Eller google en fra usa?

      Kh L

      Slet