Søg i denne blog

torsdag den 2. februar 2012

Cheesecake-brownie

For en uges tid siden blev en chokoladekage med indbygget cheesecake efterlyst her på bloggen. Den kommer så her!

Og enten vil denne kage være din nye drømmekage, ellers vil den klart overskride din grænse. Den er nemlig top syndig......
Kagen er, som overskriften hentyder til, en blanding mellem cheesecake og brownie. Er du fan af begge, er dette helt sikkert noget for dig.

Opskriften er til 6-8 personer.




125 g smør
100 g mørk chokolade
2 dl sukker
2 æg
2 dl mel
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. kakaopulver
200 g flødeost
1 dl sukker
1 æggeblomme
1 tsk. vaniljesukker
Smelt smør og chokolade i en kasserolle ved lav varme. Tag det af varmen og pisk sukker og æg luftigt. Pisk den lune chokolade i og bland mel med vaniljesukker og kakaopulver. Sigt det i den chokolademassen og rør det godt sammen. Smør en form (20 x 25 cm), læg et stykke bagepapir i bunden og smør også det. Hæld kage massen i formen.
Pisk flødeost, sukker, æggeblomme og vaniljesukker med en elpisker. Dryp store klatter af ostemassen oven i browniemassen. Marmorér kagen ved at trække en kniv igennem den. Bag kagen ved 175 grader i 35-40 minutter.
Lad kagen køle en smule og sæt den i køleskabet. Lad være med at dække den til før den er helt kold. Skær den i firkanter og servér til kaffen.
Kagen kan med fordel laves dagen i forvejen og opbevares på køl.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

søndag den 29. januar 2012

Håber vi ses!



Jeg laver lidt mad, spiser og taler med mad i munden. Kom og vær med 

TORSDAG DEN 9. FEB KLOKKEN 18-20
Hos Aarstiderne, Krogerup Avlsgård i Humlebæk.

Måske bliver du inspireret. Du bliver i alt fald mæt!

Køb billetter (200 kr) på billetlugen.dk eller 70260066

Håber vi ses!

Kh L

Vind en smuk kogebog


VIND VIND VIND VIND

Lam & får 
en koge- og erfaringsbog 

Jeg har netop modtaget Kjeld Bjørnagers nyeste kogebog.


Bogen er spækket med opskrifter og beretninger om får og lam. Og ikke mindst er den smukt illustreret af kunstrenen Andrei Kolkoutine.
Bogen koster 250 kr. og udkom i december 2011 på forlaget Klematis.

Jeg elsker lam og får, så den er super velkommen i mit køkken!

Vind bogen på min side. Bare skriv i kommentarfeltet om din bedste oplevelse med fåre- eller lammekød.
Jeg trækker en vinder søndag den 5. feb. klokken 15. HEP!

Se forlagets tekst om bogen her:

Erfaringerne fra tyve år med får – både på græs og i gryderne – er bogens to temaer. Der berettes levende om årets gang og praktiske gøremål med et fårehold. Og vi er med i køkkenet, hvor lam og får er basis for talrige kulinariske oplevelser.
Fårene tilhører racen gotlandsk pelsfår. De opdrættes på forfatterens fjorten tønder land store ejendom, og til hver af de fire årstider får vi konkrete råd om pasning og sygdomme, lam og læmning, udsætning og slagtning, partering og tilberedning.
Inspirationen til mange af retterne er hentet på Balkan og i Kaukasus, hvor der er stolte traditioner for at lave mad med lamme- og fårekød. Opskrifterne er blevet til ud fra et ønske om, at vi også på vore breddegrader udnytter og udvikler de mange smagsmuligheder, der er i lam og får. Disse har forfatterens gæster allerede nydt godt af gennem årene, og nu inviteres læserne med indenfor i det arbejdende madværksted.
Kjeld Bjørnager har tidligere skrevet kogebøgerne Balkanmad fra Bulgarien og Russisk mad.
Den russiske kunstner Andrei Kolkoutine har til denne bog skabt en serie malerier, der i et let og poetisk billedsprog fortæller om fårenes liv, deres oplevelser med hinanden og naturen.


lørdag den 28. januar 2012

Spinat-chimichanga

Jeg er ked af at skuffe jer, hvis I forventer "januar-mad" med lovning om smalle taljer og lækkert hår. Her står den på længsel efter sol, cowboys og snask....så dagens ret er chimichanga...LOVE!

Opskriften er til 2



2 løg i både 
2 fed hvidløg, hakkede 
lidt olie til stegning 
2 tsk. knust spidskommen 
250 g babyspinat 
salt 
lidt limesaft 
100 g blød gedeost 
2 store tortillaer 
olie til stegning
ENDVIDERE: 
saft af 1 limefrugt 
½ tsk. sukker 
1 spsk. hakket rødløg 
1 tsk. hakket rød chili 
2 avokadoer 
1 håndfuld koriander, hakket 
salt 
TILBEHØR: 
2 hjertesalater 
limesaft 
salt
 
Sautér løg og hvidløg i lidt olie på en varm pande. Krydr med spidskommen. Skyl spinaten grundigt, og lad den dryppe godt af. Kom den på panden, og lad den akkurat falde sammen. Smag til med salt og lidt limesaft. Lad spinaten dryppe af i en si. 
Fordel spinat og ost i tortillaerne. Luk dem sammen som halvmåner, og steg dem i olie på en varm pande, til de er gyldne og sprøde. 
Rør imens limesaft, sukker, løg og chili sammen. Skær avokadoerne i terninger, og vend dem med dressingen. Smag til med salt. 
Servér chimichangas med avokadosalsa og sprød hjertesalat med limesaft og salt på.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

onsdag den 25. januar 2012

Kylling med jordskokker og æble

Det er skønt at have det hele samlet i et fad. Ikke så meget opvask og masser af smag. Det er fint, at æblerne bliver helt bløde. De giver nærmest ”sauce” til resten af ingredienserne. 


Opskriften er til 2 personer


400 g jordskokker 
2 bagekartofler 
2 æbler i både 
2 løg i både 
3 hele kyllingelår 
olivenolie 
saft af 1 citron 
1 spsk. flydende honning 
salt 
1 håndfuld ”blød” timian 

Skrub jordskokker og kartofler, og skær dem i grove stykker. Vend begge dele med æbler og løg. Del kyllingelårene ved leddet, og læg grøntsager og kylling i en bradepande. Vend det hele med olie, citronsaft og honning, og krydr med salt. Steg hele balladen ved 200° i ca. 50 minutter. Vend rundt undervejs, så det hele bliver gyldent og gennemtilberedt. Afslut gerne med grill. Vend timian i lige inden servering. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

tirsdag den 24. januar 2012

Portvinspærer


Brug dem som tilbehør til ost! Servér en hel eller en halv per person.



3 dl portvin
3 dl sukker
3 dl vand
3 spsk. citronsaft
3 kviste rosmarin
6 små pærer

Kom portvin, sukker, vand, citronsaft og rosmarin i en gryde. Lad det koge op, så sukkeret smeltet. Skræl pærerne og kom dem i lagen. Lad dem simre med i 15-20 minutter. Tryk dem nede med en ske. Lad dem køle i lagen og opbevar dem koldt i lagen.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann 

mandag den 23. januar 2012

Chokoladekage med rødbedeguf

Altid et hit med chokoladekage og noget pink. Og rødbede holder!


Opskriften er til 4 af de kageglade.




CHOKOLADEKAGE 
150 g mørk chokolade 
150 g smør 
150 g sukker 
4 æg 
1 spsk. mel 
75 g hakkede mandler 
ENDVIDERE: 
½ stang vanilje 
1 dl sukker 
½ dl vand 
2 rødbeder i ultra tynde skiver 
RØDBEDE-GUF: 
1 dl pasteuriserede 
æggehvider 
1½ dl flormelis 
korn af ½ stang vanilje 
1 spsk. rødbedesaft (brug lagen fra de sukkersyltede rødbeder) 

Smelt chokolade, smør og sukker over vandbad. Tag skålen af varmen, og pisk æggene i, ét ad gangen. Rør melet i, og tilsæt mandlerne. Fyld kagemassen i en smurt, 17 cm stor springform, og bag kagen ved 180° i ca. 35 minutter. Tag den ud, og lad den køle lidt af i formen. Tag den ud af formen, og lad den køle helt af på en rist. 
Kom sukker, vand, vaniljekorn og vaniljestang i en kasserolle, og lad det koge op, til sukkeret er smeltet. Kom rødbedeskiverne i den varme sukkerlage, og sæt det hele i køleskabet, indtil det skal bruges. 
Pisk æggehviderne let stive med en elpisker. Tilsæt flormelis og vaniljekorn, og pisk dem helt stive. Pisk til sidst rødbedesaften i, så skummet bliver smukt lyserødt. Sæt det koldt, indtil det skal bruges. 
Skær kagen i 8 stykker. Anret 4 af dem med rødbedeguf og pynt med sukkersyltet rødbede. Servér straks. Og byd igen! 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann