En vegetarisk lasagne, der får de fleste kødelskere til at spise op!
Opskriften er til 2 personer.
1 aubergine
olie til stegning
salt
2 fed hvidløg, hakkede
1 flaske mosede tomater, 680 g, f.eks. fra Urtekram
1 håndfuld plukket basilikum, hakket
salt, peber, sukker
ENDVIDERE:
250 g champignoner
lidt olie til stegning
salt
1 dl piskefløde
1 frisk mozzarella, 125 g
TILBEHØR:
100 g blandet salat
olie
eddike
salt og peber
Skær auberginen i ca. 1 cm tykke skiver, og rist dem i olie på en varm pande, evt. ad flere omgange. Stil dem til side. Kom hvidløg på panden, tilsæt evt. en smule mere olie; steg det gyldent, og hæld tomaterne over. Lad det simre i 5-10 minutter. Krydr med basilikum, og smag til med salt, peber og et nip sukker. Kom auberginerne i saucen.
Skær imens champignonerne i skiver, og rist dem i olie på en varm pande. Krydr med salt. Tilsæt fløden, når svampene har taget lidt farve. Lad det koge ind og blive tykt, og smag til med salt.
Læg halvdelen af svampene i et lille ovnfast fad. Kom halvdelen af auberginerne i tomat ovenpå, så endnu et lag svampe, de sidste auberginer og til sidst resten af saucen. Top med stykker af mozzarella, og sæt lasagnen i en 220° varm ovn i ca. 15 minutter, eller til den er gylden. Servér straks med salat til.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Hej Luisa !
SvarSletSikke et dejligt bud på anvendelse af aubergine. Det ser jeg frem til at afprøve i mit eget køkken næste gang der en aubergine i kassen fra Årstiderne.
Mums - den kunne jeg godt sætte tænderne i lige nu ...
SvarSletEgentlig er det vel mere en Mousaska uden kød?:-)
Hej Louisa.
SvarSletLige et spørgsmål ang. auberginer. Skal de drysses med salt og vandes ud inden brug ?
Hej
SvarSletDet er ikke nødvendigt. De auberginer vi får er ikke bitre, så hvis jeg salter først, er det kun hvis jeg skal lave helt sprøde auberginer. Og det er ikke tilfældet her :-)
Kh L