Søg i denne blog

torsdag den 20. oktober 2011

Kokosmakroner

Jeg kan godt lide, at lave makronerne små. Man må jo gerne tage flere!
Mørk agave kan du få i helsekosten. Den smager fantastisk!!! Kan du ikke skaffe den kan du bruge mørk sirup - men led lige, ik!?

Opskriften giver 25-30 små kokosmakroner.





100 g sukker
½ dl mørk agavesirup (eller bare mørk sirup)
175 g kokosmel
2 æg
50 g mandler, grofthakkede
50 g tørrede tranebær, hakkede
ENDVIDERE
100 g mørk chokolade
Varm sukker, sirup, kokos og æg i en gryde. Rør i massen til den bliver sej i konsistensen. Det tager et par minutter eller 4. Tilsæt hakkede mandler og tranebær og lad massen køle en smule. Form massen til små toppe. Dyp gerne fingeren i koldt vand ind i mellem, så klistre det knapt så meget.
Bag makronerne i 10-15 minutter ved 200 grader. Lad dem køle helt af på bagepladen.
Smelt chokoladen over vandbad og dyp makronerne i chokolade. Lad chokoladen størkne inden servering.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

3 kommentarer:

  1. Kære Louisa.

    Jeg har i mange år bagt kokosmakroner efter den helt simple opskrift;
    æg, sukker og kokosmel. Og synes de er gode, men også MEGET søde. Hvilken forskel gør agavesiruppen? Giver det dem en lidt "dybere" smag?
    Ja smag er jo svært at forklare...

    Vil se om jeg ikke kan fange en gang agavesirup med hjem efter en tur på Statens, og når jeg er på de breddegrader, så skal jeg jo lige et smut forbi Torvehallerne og helsekosten på vejen hjem;-)

    Hilsen La Cucina Nada

    SvarSlet
  2. De her er også super søde. Men ja, siruppen giver netop dybde. Jeg elsker den og bruger den både på pandekager, i varm chokolade, i is og shakes - nærmest som en flydende muscovado sukker.
    Den lyse agave bruger jeg i drinks og andre steder hvor der er praktisk at have flydende sukker. Den smager bare sødt, og slet ikke så rundt. Men til gengæld sødere den mere end tre gange så meget som sukker, så man bruger mindre.
    Håber at du fanger en. Og god tur både på Statens og i Torvehallerne

    Kh L

    SvarSlet
  3. Fakta har faktisk haft den mørke agavesirup en overgang. Endda i en økologisk udgave.

    SvarSlet