Søg i denne blog

tirsdag den 6. december 2011

Mazarin med æble og kanel


Ligeså meget som jeg hader købe mazariner, ligeså meget elsker jeg hjemmelavede. Her er de i en let julede version, der gør mig glad og mæt.

Opskriften giver 8-10 små mazariner


1 dl sukker
1 dl vand
5 små æbler (f.eks. pigon)
250 g marcipan
250 g sukker
250 g blødt smør
4 æg
1 tsk. fintrevet appelsinskal, øko
100 g mel
smør til formen
ENDVIDERE
2 tsk. stødt kanel
2 spsk. sukker
Kom sukker og vand i en kasserolle og kog det op til sukkeret er smeltet. Lad den køle lidt af.
Skær æblerne over på midten (fjerne evt. kernehuset, hvis du synes det er irriterende). Læg de halve æbler i sukkerlagen imens du forbereder kagen.
Riv mazarinen (det er nemmest hvis den er kold – eller let frossen). Pisk smør og sukker lyst og luftigt og pisk marcipanen i. Tilsæt æggene et ad gangen og derefter appelsinskal. Pisk massen sammen, men overpisk ikke. Den skal bare lige være samlet. Sigt melet i og vend det hele godt sammen med en dejskraber.
Fyld dejen i 10 små forme, evt. muffinforme – ca. 2/3 op. Tag æblerne op af lagen og tryk dem let ned i kagerne. Rør kanel og sukker sammen og fordel blandingen på kagerne.  Bag kagerne ved 185 grader i ca. 25-30 minutter, eller til de er gennembagte.
Servér dem lune eller ved sturetemperatur.

TIP: Mazarinmassen kan laves dagen i forvejen, opbevares i køleskab og tages ud 30 minutter inden brug.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

mandag den 5. december 2011

Pebermynteknapper


Total retro knas, men super skønt og nemt at lave. 
Pebermynteolie fås ofte i helsekostbutikker ellers online hos f.eks.  www.bolsjehuset.dk

Opskriften giver en ordenligt masse


1 ½ pasteuriseret æggehvide (1 bæger)
400 g flormelis
6-7 dråber pebermynteolie
evt. mere flormelis
100 g mørk chokolade
Pisk æggehviden let, den skal være hvid og skummende, men ikke stiv som til marengs. Sigt flormelissen og rør den i æggehviden. Smag til med pebermynteolie og ælt dejen med hænderne. Brug evt. lidt flormelis på hænderne, hvis dejen klistre.
Tril små kugler på størrelse med 1 kroner, sæt dem på et fad med bagepapir og tryk dem flade med en gaffel. Lad pebermynteknapperne tørre i mindst 3 timer, gerne natten over.
Smelt chokoladen over vandbad og dyp knapperne i chokolade. Læg dem tilbage på bagepapiret og lad chokoladen størkne inden servering.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

søndag den 4. december 2011

Vinderen af en cataplana er......

.....netop trukket!


I alt 46 deltagere, både via kommentarfeltet og mail. 



Spændende skål med gule sedler.... Vinderen trækkes af mig, fordi jeg lover jeg aldrig ville snyde!


Og vinderen er:


HEP!


KÆMPE TILLYKKE. 
Jeg sender din info til Vinport - der sender dig din cataplana.
Wok away :-)


Kh L

Glaseret skinke

Det her er fandme godt! Men køb nu en ordenlig skinke for filan....
....retten er til 5-6 personer



2 l vand
3 dl hvidvin
2 laurbærblade
1 spsk. peberkorn
1 gulerod i grove stykker
1 løg i både
1 pastinak i grove stykker
1 røget skinke, ca. 1 kg
ENDVIDERE:
1 dl brun farin
3 spsk. dijonsennep
1 dl rasp
TILBEHØR:
500 g grønne bønner
salt
en smule rapsolie
2 spsk. finthakkede skalotteløg

rugbrød eller kogte kartoflerBring vand, vin, laurbærblade, peberkorn, gulerod, løg, pastinak og skinke i kog i en stor gryde, og lad det koge i ca. 45 minutter under låg. Sluk for gryden; lad skinken stå i kogevandet i yderligere 45 minutter. Tag den op, og dup den tør med køkkenrulle.
Rør farin og sennep sammen, og smør det på skinken. Drys med rasp, og glasér skinken i ovnen ved 210° i ca. 20 minutter (afhængigt af ovn), til sukkeret er karamelliseret og raspen gylden. Lad den hvile i mindst 15 minutter, og skær den i  skiver. Blanchér bønnerne, vend dem med salt, olie og løg, og servér dem til skinken sammen med rugbrød eller kogte kartofler.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

lørdag den 3. december 2011

Røde kryddersild

Det er klart fedest at købe spegesild, rense dem, udvande dem og lægge dem i lagen i mindst 1 uge. Meeeen.....er du ikke så heldig at have en fiskehandler der er leveringsdygtig i sådanne sataner - så prøv den her easy-version.


Husk at købe gammeldags modnede sild!






½ l eddike
4 dl sukker
1 spsk. salt
1 spsk. knuste peberkorn
10 nelliker
1 stang kanel
2 spsk. sandeltræ
1 tsk. allehånde
1 tsk. korianderfrø
1 rødløg i skiver
ENDVIDERE:
8 marinerede sildefileter
Kom eddike, sukker og salt og peber, nelliker, kanel, sandeltræ, allehånde, korianderfrø og rødløg i en gryde, og lad det småkoge i 5-10 minutter. Tag lagen af varmen, og lad den køle helt af.
Lad sildefileterne dryppe af, og skær dem i mindre stykker. Skold et sylteglas, og kom sildene i glasset. Hæld lagen på, og sæt sildene i køleskabet i mindst 2 dage, så de kan trække smag. Sildene kan holde sig i op til 14 dage i uåbnet glas. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Columbus Leth

fredag den 2. december 2011

Finskbrød

Helt igennem mormor-agtige finskbrød. Bedre bliver det bare ikke.


opskriften giver 40-50 stk.



200 g smør
250 g hvedemel
50 g sukker
ENDVIDERE:
1 æg
1 spsk. koldt vand
50 g mandler, hakkede
50 g perlesukker
Skær smørret i terninger, og bland det med mel og sukker, til dejen er samlet. Du kan gøre det i hånden eller komme det hele i en foodprocessor og lade den gøre arbejdet for dig. Pak dejen i film, og læg den i køleskabet i ½ time.
Tag dejen ud, tril den til fingertykke pølser, og skær dem i 3-4 cm lange stykker. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Pisk æg og vand sammen, og pensl finskbrødene med æggestrygelsen. Bland mandler og sukker sammen, og drys det på kagerne.
Bag dine finskbrød ved 200° i 8-10 minutter. Lad dem køle af på rist. 




Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

torsdag den 1. december 2011

Blåbærdrømme

Super nem konfekt - der ser smuk ud.


Opskriften giver 20 stykker konfekt.




30 g tørrede blåbær
150 g god marcipan
125 g mørk chokolade
15 kandiserede violer
lidt guldstøv
Hak blåbærrene fint og bland dem i marcipanen, Tril massen til 20 kugler.

Smelt chokoladen over vandbad. Overtræk kuglerne med chokolade, og sæt dem til at tørre på bagepapir i køleskabet.
Varm resten af chokoladen op igen, og kom den i en lille sprøjtepose. Sprøjt striber af chokolade på kuglerne, og sæt en viol på hver. Drys med lidt guldstøv, og opbevar dem i køleskab indtil brug.



Opskrift: Louisa Lorang


Foto: Anders Schønnemann