Søg i denne blog

onsdag den 4. juli 2012

Dagens Dejlige sild

Alt det skønneste fra marken, sild, øl og Søren Ejlersen der svinger kokkekniven = min skønne frokost hos Aarstiderne.

tirsdag den 3. juli 2012

Dagens Dejlige fritter

Ungerne er på ferie. Aftenmaden blev til masser af bobler og fritter med remo. Stil!!!!?!?!?

Islagkage med jordbær og skumfiduser

Okay, når sandheden skal frem er jeg ikke altid den vildeste overskuds hausfrau (uhhhhhh...den havde I måske alligevel luret) - så når det skal gå stærkt, er jeg seriøst fortaler for snyd. 
Det skulle det med denne islagkage, og samtidig skulle den give point hos 3-5 årige, især min egen (det er her skumfiduserne kommer ind i billedet).
Så here goes: 1 styk snyd og bedrag - det virkede for mig, håber også det virker for dig.

Opskriften er på 1 islagkage, nok til 8-10 personer




INGREDIENSER:
3 lagkagebunde, gerne fra bageren
2 liter god vaniljeis
1 bakke jordbær
1/4 dl piskefløde
1/2 stang vanilje
1/2 dl flormelis
1/2 bakke jordbær til pynt
1 pose hvide skumfiduser

Sæt en springform uden bunden på en stor tallerken eller fad. Læg en lagkagebund i. Den skal nogenlunde passe, ellers skær den til.
Blend (i en foodprocessor) is med jordbær. Jeg gjorde det af to omgange, men flest jordbær i den ene gang, det ser pænt ud, når man skærer islagkagen.
Fyld halvdelen af jordbærisen i formen. Læg endnu en bund på. Kom det sidste is i formen og læg den sidste bund øverst. Sæt kagen i fryseren i mindst 1 time.
Pisk fløden stiv med vaniljekorn og flormelis. 
Tag formen af islagkagen og smør et lag flødeskum på kagen. Sæt den i fryseren igen i ca. 10 minutter. Fyld resten af flødeskummet i en sprøjtepose, gerne med en stjerne tyl. Sprøjt en kant på kagen og frys igen i mindst 1/2 time eller til næste dag (det er nemlig dét der er smart!!!)
Tag kagen ud af  pynt med jordbær og skumfiduser - klip dem i mindre stykker, hvis de er meget store. Lad kagen stå ved stuetemperatur i 20-30 minutter inden servering.

Opskrift & fotos: Louisa Lorang


mandag den 2. juli 2012

Pulled pork sandwich

Der er mange regler, når man laver pulled pork. Én af reglerne i Texas (i modsætning til andre barbecue-stater) er imidlertid, at man aldrig blander kødet i bbq-saucen, men serverer begge dele for sig. Den vildeste pulled pork, jeg nogensinde har fået, fik jeg hos Franklins i Austin. Jeg siger det bare: Gå aldrig forbi det sted, hvis du er i nærheden. Det er bbq-lykke! 


Find flere af mine texas favoritter hos FEMINA


Opskriften er til 8 personer




2 kg kamsteg, uden svær og ben 
RUB: 
1 dl muscovadosukker eller brun farin 
1 spsk. sød paprika 
2 tsk. chipotlepulver eller røget paprika 
1 spsk. tørret oregano 
1½ spsk. salt 
1 spsk. fintmalede espressobønner 
1 spsk. stødt koriander 
2 tsk. frisk kværnet peber 
lidt olie 
BBQ-SAUCE: 
4 spsk. finthakkede løg 
5 fed hvidløg, finthakkede 
lidt olie til stegning 
6 dl ketchup 
2 dl muscovadosukker eller brun farin 
6 spsk. æbleeddike 
2-3 spsk. chipotle i adobesauce 
½ dl espressokaffe 
salt 
ENDVIDERE: 
¼ rødkål 
1 spsk. sukker 
¼ dl limesaft 
2 håndfulde koriander 
gode burgerboller 
syltede agurker 

Fjern det værste fedt fra stegen. 
Bland sukker, paprika, chipotlepulver, oregano, salt, kaffe, koriander og peber sammen, og hæld blandingen i en stor frysepose. Kom kødet i posen; massér rubben ind i kødet, og lad stegen trække i 8-10 timer i køleskabet. 
Tag stegen ud af køleskabet, og gnid den med 1-2 spsk. olie. Læg den i en stegeso eller en ildfast gryde med låg, og steg svinet ved 125° i 6-8 timer, eller til kødet er helt mørt. Lad det trække i 30-40 minutter. 
Træk kødet fra hinanden med to gafler, så du får skønne, møre flager. Overfladen har masser af smag og er helt sort, og indeni er kødet saftigt og mørt, så sørg for at blande det godt. Bland noget af lagen fra stegningen i kødet, så det bliver saftigt og snasket. 
Sautér imens løg og hvidløg i lidt olie i en lille varm gryde eller kasserolle, uden at det tager farve. Kom ketchup, sukker, eddike, chipotle og kaffe i gryden, og lad saucen simre i 10 minutter. Smag til med salt. Stil bbq-saucen koldt indtil brug. 
Snit kålen fint, og rør sukker og limesaft sammen, til sukkeret er opløst. Vend kålen i dressingen, og ”massér” den sammen med dressingen (det farver, så tag en frysepose eller handske på hånden), og vend koriander i salaten. 
Saml sandwicherne med mayo, kål, kød, bbq-sauce og agurker, eller lad dine gæster samle selv. 
Servér straks, gerne med en stor, sprød salat til.

TIP: Udskift evt. rødkål med c
oleslaw i din pulled pork-sandwich - det er en klassiker. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Stine Christiansen / Skovdal.dk

lørdag den 30. juni 2012

Dagens Dejlige taco

Skøn taco af:

Bløde majstortillas
Avokado
Hvidkål
Røræg
Pico del gallo

Uhmmmm....og jordbær til dessert.

fredag den 29. juni 2012

Dagens Dejlige islagkage

I dag havde E sidste dag i børnehaven. Snif, snif.... Vi åd en masse islagkage med rigelige mængder skumfiduser og er nu skoleklar, både mor og datter ;-)

Pastramisandwich med agurkerelish


Der er ikke noget som en skøn pastrami. Desværre er den ikke så nem at opdrive i Danmark, der mest byder på industrifremstillet pastrami, fyldt med tilsætningsstoffer og smagsaromaer.
Men bor du i nærheden af en kosher deli, kan du være heldig at finde skøn, hjemmelavet pastrami. 
Jeg shopper min hos Copenhagen Kosher & deli på Lyngbyvej. Han laver 2 slags pastrami - en af bov og en af bryst. Jeg vælger naturligvis bryst! - og i ultra tynde skiver.
Pastramien er hjemmelavet og helt uden konserveringsmidler. Og koster i øvrigt ikke meget mere end den dårlige slags fra supermarkedet. 
Har du ikke en kosher deli i nærheden, kan du erstatte pastrami med bresaola eller roastbeef.

Opskriften giver 6 sandwich.


AGURKERELISH
2 agurker, revet
1 løg, revet
1 spsk. salt
1 dl eddike
1 dl sukker
1  ½ spsk. maizena
1 spsk. eddike
1 rød chili, hakket
ENDVIDERE
1 – 2 gode flutes
100 g rucola
2-300 g cheddar
3-400 g pastrami
salt og peber

Kom agurk og løg i en sigte og drys med salt. Lad det dryppe af i 30 minutter. Kog eddike og sukker op og lad det simre til sukkeret er smeltet. Klem så meget væde som muligt fra agurk og løg og kom dem i eddikelagen. Lad det simre i 2 minutter. Rør maizena med 1 spsk. eddike og kom det i gryden. Lad det hele koge under omrøring i 1 minut. Tilsæt hakket chili og lad relishen køle helt af i køleskab.Flæk flutesne og fyld salat, ost, pastrami og relish i. Krydr med salt og peber, del dem i 6 stykker i alt. Servér straks, eller pak sandwichene i madpapir og brug dem til skovtur eller madpakke.

TIP: Kom relishen i et skoldet sylteglas i køleskabet. Bruger du ikke det hele i din sandwich, er den fantastisk at komme på en ristet hotdog! Den holder sig i ugevis.....

Opskrift & foto: Louisa Lorang