Bønnesalaten kan spises lun eller ved stuetemperatur. Husk at sæt bønner i blød aftenen inden.
Opskriften er til 5-6 personer som tilbehør
250 g hvide bønner
2 gulerødder
1 laurbærblad
evt. lidt persillestængler, timian stængler eller andet
ENDVIDERE
2-3 squash
lidt olivenolie
flagesalt
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. flydende honning
¼ dl æbleeddike
½ dl olivenolie
1 ½ bundt forårsløg
1 lille bundt koriander
2 håndfulde mynte
250 g fetaost
salt
Skyl bønnerne og sæt dem i blød natten over i koldt vand.
Dræn vandet fra bønnerne og kog dem i nyt, koldt vand sammen
med gulerødder i grove stykker, laurbærblad og gerne lidt urtestilke hvis du
har. Kog bønnerne i ca. 40-45 minutter, eller til de er møre. Dræn vandet fra dem og lad dem køle af.
Skær imens squashen i skiver. Dryp den med lidt olie og
grill dem på en varm grill eller grillpande. Du kan alternativt grille dem i en
top varm ovn, under grillen – læg dem på en bageplade i et la og vend dem
undervejs.
Krydr squashene med salt.
Rør dijon, honning, eddike og olivenolie sammen. Snit forårsløgene
fint og hak koriander og mynte. Vend
bønnerne med dressing, squash, mynte, forårsløg og smuldr til sidst fetaen i.
Smag til med salt og servér ved stuetemperatur.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Line Falck (se mere Line her: linefalck.blogspot.com)
Uh, det ser godt ud. Jeg er aldrig rigtig kommet i gang med at bruge hvide bønner, men har nogle liggende....
SvarSletKh
B
I blød med bønnerne B. Tror du bliver glad.
SvarSletKh L
Det lyder til at være en opskrift lige efter mit hoved. Bønner - i love it! Jeg forstår ikke, hvorfor så mange danskere kun holder sig til de grønne.
SvarSletHej Jimmi
SvarSletHelt enig! Men mon ikke for mange har spist bønner, der ikke var smagt til og bare var fade og udkogte?
Men kæft, sådanne små hvide bønner smager skønt!
Kh L