Lam var klart den steg min mor serverede mest i 90'erne. Så det er ren nostalgi for mig at lave.
Jeg køber det oftest hos min halalslagter. Han har
friskslagtet dansk lam, der er billigere og meget bedre end det frosne eller
vakuumpakkede du finder i de fleste supermarkeder.
Har du en øko gårdbutik som nabo, er det selvfølgelig endnu federe.
1
lammekølle, ca. 2,2 kg
6
fed hvidløg
groft
salt
ENDVIDERE
1,2
kg små, nye kartofler
salt
3
rødløg
1
håndfuld bredbladet persille
2
tsk. fintrevet citronskal
½
dl citronsaft
150
g gode kapers
150
g små sorte oliven (med eller uden sten, efter temperament)
1
dl god olivenolie
salt
TILBEHØR
salat
Skær
små lommer i lammekøllen ved at stikke en skarp kniv ind i den. Del
hvidløgsfedene i 2 og kom dem ind i lommerne i lammekøllen. Gnid køllen med
groft salt, læg den på en rist og brun den i 20 minutter, ved 230 grader i en
varm ovn. Skru ovnen ned på 165 grader og steg lammekøllen i yderligere 60-80
minutter, eller til den har en centrumstemperatur på 65-70 grader. Tag køllen
ud og lad den trække i 20 minutter, inden du skærer den.
Skrub
imens kartoflerne og kog dem møre i saltet vand. Hæld vandet fra dem og lad dem
køle lidt af.
Skær
løget i tynde både. Hak persillen og vend de lune kartofler med løg, persille,
citronskal og saft, kapers, oliven og olivenolie. Smag til med salt og servér
straks lammekøllen med kartoffelsalat og en stor, frisk salat ved siden af.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Lam er skønt! Jeg har en pludeligt trang til dejlig søndagsfrokost med med mine og dine.
SvarSletKH
Lad os sætte dato når ungerne sover!!! Kh
SvarSlet