Søg i denne blog

tirsdag den 29. marts 2011

Stenbiderrogn med avokado og limevinaigrette


Forretten tager max. 15 minutter at lave, og smager som en million.

Opskriften er til 4

1 ½ spsk. hakket skalotteløg eller rødløg
1 tsk. flydende honning
¼ dl limesaft
¼ dl koldpresset rapsolie
2 avokadoer
100 g blandet salat
lidt plukket dild
salt og peber
200 g renset stenbiderrogn
TILBEHØR
tynde skiver ristet rugbrød

Rør løg, honning, lime og olie sammen.
Flæk avokadoerne, fjern stenen og tag kødet ud med en ske. Skær avokadokødet i tern vend dem i vinaigretten
Vend salaterne med vinaigrette og avokado og anret den på fire tallerkner. Top med
stenbiderrogn og servér straks med ristet rugbrød.

TIP: Rist dit rugbrød i ovnen. Skær et daggammelt rugbrød i tynde skiver, læg dem på en bageplade på bagepapir, dryp med olivenolie og drys med salt. Rist brødet i en varm ovn (165-200 grader) i 3- 8 minutter – alt efter hvor varm din ovn er.

Opskrift: Louisa Lorang

2 kommentarer:

  1. Hej Louise.

    Jeg har lige meldt mig som fast læser, og vil lige give mig til kende. Da jeg har fulgt med i et stykke tid.

    Jeg er vild med din måde at lave mad på.

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

    SvarSlet
  2. Hej Anita,

    dejligt at 'have dig med til bords'. Og dejlige cupcakes du laver ;-)

    Håber du bliver glad og mæt herinde.

    Kh Louisa

    SvarSlet