Søg i denne blog

torsdag den 21. oktober 2010

MAJS MED KORIANDERVINAIGRETTE

Spis dem som tilbehør, mellemmåltid eller morgenmad! Men spis søde, danske majs....inden det er for sent!
Her er til 4 personer eller 2 sultne




INGREDIENSER
4 majskolber
smeltet smør
ENDVIDERE
1 spsk. flydende honning
saft af 1 lime
3 spsk. ekstrajomfruolivenolie
1 lille bundt koriander, hakket
1 lille rødløg, hakket
salt
Kog majskolberne i 2-3 minutter. Lad dem køle en smule og pil dem. Du kan evt. lade bladene sidde fast i bunden, det giver noget at holde fast i, men fjern de små ”tråde”. Pensl majsene med lidt smeltet smør og grill dem i et par minutter ved høj varme. Vend dem jævnligt, så de bliver grillede hele vejen rundt. Rør imens honning, lime, olivenolie, koriander og løg og smag dressingen til med salt.
Servér kolberne rygende varme med vinaigrette til.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

2 kommentarer:

  1. Åhh, majskoler, noget af det bedste tilbehør der findes :-)

    Den anden dag stegte jeg en i lidt smør på en pande, bare helt langsomt og så et drys flagesalt = himlen.....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Uhmmmm...Enig! De er også stor-favorit herhjemme ;-)

    SvarSlet