Søg i denne blog

lørdag den 28. august 2010

Vietnamesisk oksekødssalat


Dejlig stærk salat, der er super hurtig at lave. 
Brug salaten som aftensmåltid og servér den med kogte ris. Eller spis den uden tilbehør til frokost.
Du kan evt. lave salaten med en rest oksekød eller måske kylling. Så går det endnu hurtigere.
Opskriften er til 2 personer





2 bøffer
salt og peber
3 spsk. lime
1 spsk. sukker
2 spsk. fiskesauce
½ spidskål
½ iceberg
1 agurk
2 gulerødder
1 bundt mynte, plukket
1 bundt koriander, plukket
1 rød chili, finthakket
sesamfrø
TILBEHØR:
kogte ris, gerne grove
limebåde
Rist bøfferne i lidt olie på en meget varm pande, krydr dem med salt og peber og lad dem trække i 10 minutter.
Rør lime, fiskesauce og sukker sammen. Snit kålen fint. Skær salaten groft ud. Flæk agurken, og skrab kernerne ud med en teske. Skær den i både. Skræl gulerødderne, og skær dem i julienne, eller riv dem.
Skær bøfferne i strimler, og vend dem med salat, kål, agurk, gulerødder, mynte, koriander, chili og dressing. Drys med sesamfrø, og servér straks med kogte ris og limebåde.


Opskrift: Louisa Lorang


Foto: Anders Schønnemann

Godmorgen juice

Lav en lynhurtig Godmorgen juice med ananas, pink grape og ingefær.......
......eller brug den som mellemmåltid.

fredag den 27. august 2010

Sour Power

Så' det weekend (lige om 2 i hvert fald).



Denne opskrift, der tigger om bare lidt mere sommervejr, er til 6 personer.

1 økologisk citron 
18 cl iskold lemoncello
iskold, halvtør champagne (eller andre bobler)
Skræl den yderste gule skal af citronen med et juliennejern, og fyld 3 cl lemoncello i hvert glas. Kom ca. 1 tsk. citronsaft oveni, og fyld op med champagne. Servér straks.
Opskrift af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

tirsdag den 24. august 2010

Kebab!

Tidligt op........

......og kebab på grillen.
Jeg må indrømme at det slet ikke er et problem for mig, at spise kebab til morgenmad. 
Vil du hellere vente lidt og måske inviterer et par gæster eller 10, så se med her og få inspiration til en lyn hurtig mellemøstlig-inspireret menu.

Chokoladekage

Man skal bare have et lille stykke af denne intense kage. Så der er nok til at kunne invitere gæster. Hvis du kan nøjes med et lille stykke luksus, er her nok til 6-8 personer.






INGREDIENSER: 
150 g mørk chokolade 
(55-60 %) 
75 g smør 
75 g ahornsirup 
3 æg (small) 
100 g ristede mandler, 
groft hakkede 
smør til formen
ENDVIDERE: 100 g chokolade 
25 g smør 
friske hindbær

SÅDAN GØR DU:Hak chokoladen, og smelt den og smørret i vandbad. Tag det af varmen, og kom ahornsirup i. Pisk æggene, og vend dem i sammen med de hakkede mandler. Fyld dejen i en smurt springform (18 cm). Bag kagen ved 180° (ikke varmluft) i 30-35 minutter, eller til den er gennembagt – tjek med en strikkepind eller skarp kniv. Lad kagen køle, inden du overtrækker den. 
Smelt 100 g chokolade med 25 g smør, og fordel det på kagen. Lad chokoladen sætte sig, og skær kagen i 6-8 stykker. Servér med friske hindbær, eller hvad sæsonen byder på.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

mandag den 23. august 2010

Lammespyd med mynteyoghurt



Aftensmad på 25 minutter.
Opskriften er til 2 personer.


INGREDIENSER:
1 fed hvidløg, presset 
2-3 tsk. tørrede chiliflager 
1 spsk. koncentreret 
tomatpuré 
½ tsk. sukker 
2 spsk. ekstrajomfruoliven 
olie 
salt 
400 g hakket lammekød 
1 løg, revet 
2 tsk. stødt spidskommen 
fintrevet skal af 1 økocitron 
salt og peber 
ENDVIDERE: 
2 dl drænet yoghurt 
1 lille bundt mynte, hakket 
salt 
2-3 spsk. citronsaft 
TILBEHØR: 
lune pitabrød 
blandet salat


SÅDAN GØR DU:

Rør hvidløg, chili, tomatpuré, sukker og olie sammen; krydr med salt, og lad chilisaucen trække, mens du tilbereder resten. 
Rør lammekødet med løg, spidskommen, citronskal og salt og peber, og form 6-8 aflange kødboller. Grill dem på en varm grillpande eller grill, til de er gennemtilberedte. 
Rør imens yoghurten med mynten, og smag til med salt og citronsaft. 
Sæt evt. kødbollerne på spyd, og servér dem med lune pitabrød, salat, mynteyoghurt og chilisauce.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

søndag den 22. august 2010

Pizza med grillede grøntsager og gedeost

Du kan sagtens lave denne pizza med frisk mozzarella i stedet for gedeost. Servér den rygende varm, gerne med en stor salat til.
Opskriften giver 2 pizzaer.


INGREDIENSER:
25 g gær
1½ dl lunet vand (ca. 37°)
1 tsk. salt
½ tsk. sukker
2 spsk. olivenolie
100 g groft hvedemel
ca. 125 g fint hvedemel
mel til udrulning
ENDVIDERE:
1 squash
2 røde peberfrugter
lidt olie
salt
100 g blød gedeost
100 g rucola
lidt æbleeddike
lidt olivenolie
revet parmesan


SÅDAN GØR DU:

Rør gæren i det lune vand, og tilsæt salt, sukker, olie, groft mel og hvedemel. Ælt dejen smidig, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
Skær imens squashen i skiver og peberfrugterne i både. Pensl dem med lidt olie, og gril dem. Krydr med salt.
Del dejen i to, og rul ud til to pizzabunde på hvert sit stykke bagepapir. Forvarm ovnen til 220° eller så varmt som muligt. Sæt to bageplader i ovnen, så de kan blive varme.
Top pizzaerne med gedeost og grillede grøntsager. Bag pizzaerne en ad gangen på de varme plader i 10-15 minutter, eller til de er sprøde. Vend rucolaen med lidt eddike, olie og salt, og top pizzaerne med rucola og parmesan. Servér straks.


Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønemann