Super smuk og syndig nougatkage! Servér den som dessert eller inviter til julehygge, te og hjerteflet. – Og servér den iskold.
Nok til 8 personer (eller 6 hardcore kagespisere)
LAGKAGEBUNDE
3
æg
120
g sukker
1
½ spsk. vand
65
g mel
25
g kakao
½
tsk. bagepulver
CREME
200
g blødt smør
200
g flormelis
200
g blød nougat, i grove stykker
korn
af ½ stang vanilje
1
dl piskefløde
100
g hasselnøddeflager
Del
æggene i hvider og blommer.
Pisk
hviderne stive, kom et par skefulde af sukkeret i og pisk hviderne helt seje
som til marengs.
Pisk
æggeblommerne luftige med vand og tilsæt resten af sukkeret. Pisk æggeblommer
helt lyse til luftigt skum. Bland mel, kakao og bagepulver. Vend forsigtigt
æggeblommerne I hviderne, sigt melblandingen og fold det hele forsigtigt
sammen.
Smør
en springform (18 cm) grundigt med smør
og fyld dejen i formen.
Bag
den ved 175 grader (ikke varmluft) ca. 30 minutter, eller til den er
gennembagt. Tjek den med en strikkepind, hvis der ikke hænger dej fast på
strikkepinden er kagebunden færdig.
Lad
kagen køle helt af inden du flækker den på midten, så du får 2 bunde.
Pisk
smør og flormelis med en elpisker i mindst 6 minutter. Kom nougat og vanilje i
og pisk i yderligere 2 minutter. Tilsæt
fløde til cremen er blank og smørbar.
Rist
hasselnøddeflagerne let i en varm ovn eller på en tør pande. Lad dem køle af.
Fyld
1/3 af cremen mellem de to bunde. Læg dem sammen og smør resten af cremen
udenpå kagen. Pynt siderne med let ristede hasselnøddeflager og sæt kagen kold.
Servér samme dag eller dagen derpå.
TIP: Når du pynter en kage
med creme, kan du lave en firkant af aflange stykker af bagepapir på den
tallerken du vil servere på, sætte kagen i midten, så bagepapiret lige kommer
under den, smøre kagen op og pynte den færdig. Fjern så forsigtigt bagepapiret
inden servering, så er din serveringstallerken helt ren og fri for creme.
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Uf den ser god ud!
SvarSletSnedigt trick med bagepapiret.
Denne kage lyder altså bare så indbydende...
SvarSletSer rigtig lækker og indbydende ud, så den vil jeg da prøve. Tak for tippet :)
SvarSletHilsen
Henning
iphone reparation
http://iphonereparationer.dk/