Søg i denne blog

fredag den 18. november 2011

Chiligelé


Overraskende fantastisk gelé. Jeg bruger agar agar, som er udvundet af alger, helt naturligt og nemt at arbejde med. Køb det i helsekosten. 


12 røde chilier
1 rød peber
800 g sukker
5 dl æblecidereddike
½ stang vanilje
agar agar (se mængde anvisningen på pakken)
Flæk chilierne og skrab kernerne ud med en teske. Skær chilierne i grove stykker. Flæk peberfrugterne og kassér stilk og frø. Blend chilien i en foodprocessor eller i en minihakker. Kom peberfrugten i og blend igen. Det skal ikke blive for til mos, men dog stadig hakkes. (kan også klares i hånden)
Kom sukker, eddike, vaniljekorn og stang i en gryde og lad det simre til sukkeret er smeltet. Kom chiliblandingen i og lad det hele småkoge i ca. 10 minutter. Tilsæt agar agar og kog i yderligere 5-10 minutter.
Hæld geleen på skoldede glas. Luk glassene og lad geleen sætte sig i køleskabet.
Uåbnet kan gelé holde sig i flere måneder.

TIP: brug geléen på ost, i salater f.eks. på ristet brød med bøffelmozzarella. Er du en gris, så spis geleen med flødeost og saltkiks!

Opskrift: Louisa Lorang

1 kommentar: