Jep! Det er klart bedst at bruge panko til din panering. Læs aldrig på pakken. Men spis det bare en gang i mellem og lev i uvidenhed. For det er godt.....
Desværre også svært at opdrive. Med sikkerhed har de det i Inco, Torvehallerne og China Town (bag Hovedbanegården). Uhmmmmm....panko........
Opskriften er til 2 personer.
¼ dl citronsaft
2 tsk. sukker
1 lille bundt bredbladet persille
1 løg i tynde skiver
1 æble i tynde skiver
ENDVIDERE:
4 rødspættefileter
mel
2 æg, piskede
grov rasp, gerne pankorasp
olie og smør til stegning
salt
TILBEHØR:
ristede kartofler
dampede grøntsager
Rør citronsaft og sukker sammen, til sukkeret er opløst. Skyl persillen (grundigt), og pluk den. Vend persille, løg og æble med dressingen. Lad salaten trække indtil servering.
Vend fiskefileterne i mel, æg og til sidst rasp. Steg dem i olie og smør, til de er gyldne og sprøde.
Anret fiskefileterne med æble-løg-salaten, og servér straks med ristede kartofler og dampede grøntsager.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ingen kommentarer:
Send en kommentar