Søg i denne blog

onsdag den 5. januar 2011

Rødbederisotto

......eller tøse-risotto, om man vil.


Opskriften er til 2 personer.





1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, hakkede
lidt olie til stegning
2 dl risottoris
1 dl hvidvin
ca. 7 dl grøntsagsbouillon
250 g rødbeder, revne
1 dl revet parmesan
salt og peber
ENDVIDERE:
100 g blød gedeost
50 g ristede græskarkerner
100 g rucolasalat
citronsaft
Sautér løg og hvidløg i lidt olie i en dyb pande, uden at det tager farve. Kom risene på, og lad dem stege med i kort tid. Tilsæt hvidvinen og derefter bouillonen, lidt ad gangen, så risene hele tiden har en smule væske, men ikke for meget. Tilsæt de revne rødbeder efter ca. 10 minutter, eller når du har halvdelen af bouillonen tilbage. Fortsæt, til bouillonen er absorberet, og rødbederne er møre, og risene har en smule bid. Kom parmesanen i, og smag til med salt og peber.
Servér risottoen toppet med gedeost og græskarkerner, og giv rucola med citronsaft til.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

5 kommentarer:

  1. Altså jeg er sådan en "sucker" for risotto, jeg kunne spise det (næsten) hver dag, hvis det skulle være.
    Kan godt lide ideen om gedeost og knas på toppen - jo flere slags ost i en ret, jo bedre ;-)

    Tror det skal prøves med perlebyg i stedet for risottoris, jeg har virkelig fået øjnene op for perlebyg'en, som jeg synes har lidt mere bid og smag....

    KH
    B

    SvarSlet
  2. Jeg er også stor fan af korn. Og meget gerne perlebyg. Jeg bruger ofte både parmesan og masacarpone i mine korn-otto'er (smukt ord!). Det synes jeg er toppen. g så lever det jo op til dit oste-motto ;-)

    Kh L

    SvarSlet
  3. Jeg har aldrig prøvet med mascarpone, det må jeg få gjort. Kan forestille mig at det giver en dejlig cremet konsistens...

    KH
    B

    SvarSlet
  4. Hej Louisa
    Den må jeg prøve at lave i morgen, jeg har lige købt lækre rødbeder.
    hilsen Lone.g

    SvarSlet
  5. Hej Lone.g
    Jeg håber, at du bliver glad :-)

    God weekend,

    Kh L

    SvarSlet