Søg i denne blog

lørdag den 4. december 2010

Tranebærchutney

Brug Molasses Sugar eller mørk muscovadosukker. Begge dele giver en dyb, lækker smag.
Chutneyen passer super godt til næsten alt julemad, fra and til flæskesteg eller måske til en lammekølle, hvis julemaden er liiige lovligt overspillet.


Opskriften giver to små eller et stort glas.




300 g tranebær, evt. fra frost
1 æble, skrællet og i terninger
200 g Molasses Sugar
1 tsk. stødt ingefær
2 stjerneanis
saft og skal af 1 økologisk appelsin
saft og skal af 1 økologisk citron
½ stang vanilje
Kom halvdelen af tranebærrene samt æble, sukker, ingefær, stjerneanis, saft og skal af appelsin og citron og vaniljekorn og -bælg i en kasserolle, og lad det simre i ca. 15 minutter, til sukkeret er helt smeltet, og chutneyen er reduceret en smule. Kom de sidste tranebær i, og lad det hele simre i yderligere 5-10 minutter, til chutneyen er tyknet en del.
Skold et syltetøjsglas, evt. med 1 tsk. Atamon i, og fyld den varme chutney i glasset. Luk straks, og opbevar den koldt.
Chutneyen kan holde sig i 1 uge uden Atamon og i 1-2 måneder med. Holdbarheden er et par dage, når glasset er åbnet.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Tia Borgsmidt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar