Søg i denne blog

fredag den 3. december 2010

Eggnog

Dette er en enten-eller-drink. Jeg synes eggnog smager fantastisk, men indrømmet; jeg er også lidt af en tykkebasse!


Opskriften er til 4 glas






2 hele pasteuriserede æg
½ dl sukker
½ stang vanilje, kornene
½ dl cognac 
½ dl mørk rom
1 dl sødmælk
lidt revet muskatnød
Pisk æggene. Bland sukker og vaniljekorn, og tilsæt sukkeret lidt ad gangen. Pisk til æggene er skummende. Kom cognac, rom og mælk i, og smag til med lidt revet muskatnød. Sæt drinken på køl i 1 time (sørg for, at den er dækket til, så alkoholen ikke fordamper!).
Rør rundt, og servér drinken i 4 glas. Afslut evt. med lidt revet muskatnød på toppen. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Columbus Leth

4 kommentarer:

  1. Du er ikke alene - hvis det laves rigtigt - så er det fantastisk (men jeg er også en tykkebasse). Du er så fantastisk, fordi du står ved at du kan lide fløde, smør og sukker - det er der ikke så mange der gør i disse tider :-D

    Måske jeg skulle prøve om det kan drikkes i en "virgin" udgave....

    KH
    B

    SvarSlet
  2. Hahahahahaha.....detter ER jo nærmest en light udgave. For det er jo bare sødmælk ;-)
    Jeg kan virkelig godt lide eggnog, men det passer mig okay at det er en sæsonting....for det kan godt blive liiiiidt vammelt. Så bare et glas eller tre til mig (ad gangen) ;-)

    Har ikke prøvet en virgin-udgave. Men meld lige tilbage hvis det holder, hva'?

    Rigtig god weekend,

    Kh
    L

    SvarSlet
  3. Kan man tilføje fløde? Eller vil du helt fraråde det? :-)

    SvarSlet
  4. I mit liv kan man altid tilføje fløde. Brug måske fløde og sødmælk 50/50?

    Kh L

    SvarSlet