Søg i denne blog

mandag den 30. august 2010

Spagetti med spinat og hvidløg

Denne pastaret kan du lave, inden du overhovedet når at tænke "take-out".
Spis gerne en salat først, eller måske en stor frugtsalat til dessert.

....og ja! Den kan godt laves uden ansjoser - men giv dem lige en chance, for de giver virkelig prikken over i'et - og jeg lover at det ikke smager af fisk.

Opskriften er til 2 personer.




300 g spaghetti, gerne fuldkorn
salt
ENDVIDERE:
5 fed hvidløg i tynde skiver
olivenolie
2 ansjoser
½ dl kapers
250 g babyspinat
salt og peber
masser af parmesan

Kog spaghettien i saltet vand, til den er al dente.
Rist hvidløget i olivenolie i en dyb pande, til det har taget en smule farve. Hak ansjoserne, og kom dem i panden sammen med kapersene. Kom spinaten på panden, og lad den falde en smule sammen. Dræn vandet fra spaghettien, og kom den i panden, eventuelt med en smule af kogevandet. Smag til med salt og peber, og servér med masser af parmesan. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

2 kommentarer:

  1. MMmmmm.... Har lavet denne pastaret uden ansjoser og kapers, men med laks til... Mmmmm... LÆKKER LÆKKER OPSRKIFT!!! Tak!

    SvarSlet
  2. Uhhh...det lyder også dejligt!

    Jeg er totalt nat-mads-sulten........

    Kh L

    SvarSlet