Søg i denne blog

onsdag den 23. maj 2012

Dagens Dejlige

Morgen-forplejning hos min redaktør, Marie Holm.
Danske jordbær og det hun kunne bære fra meyers bageri.....
......jeg kommer sgu igen, gør jeg!


mandag den 21. maj 2012

Citrusade

Altså orangade lavet af  ikke blot appelsiner men flere citrusfrugter = citrusade.

Eller måske er jeg modig nok til at kalde den Majdrik? Selvom jeg er klar over, at også alle de andre unger, der hang på Land & Folk Festivalen i 80'erne - husker Majdrikken som ret så hellig.

Men god er den i alt fald - så skål!

Opskriften giver ca. 1 1/2 liter



2 øko citroner
3 øko appelsiner
2½ dl sukker
7 dl vand
2 pink grapefrugter
2 lime
isterninger
evt. mere koldt vand

Skræl det yderste tynde gule og orange skal af citroner og appelsiner og kom skallerne i en gryde med sukker og vand. Kog det op i 8-10 minutter og sigt lagen.
Pres saften af appelsiner, citroner, lime og grapefrugter og bland juicen med den varme lage. Sæt det hele koldt og servér citrusaden med masser af isterneinger og evt, mere koldt vand i.

Opskrift & foto: Louisa Lorang



søndag den 20. maj 2012

lørdag den 19. maj 2012

Karamel Popcorn


Opskriften her er fra min kommende bog, som er en kogebog for hele familien. Den udkommer på L&R til september. 
I, der er så søde at læse med her, får selvfølgelig lov til at spise med allerede nu.
Meget mere om bogen når vi nærmer os!

Opskriften her giver en balje popcorn til enten en almindelig familie med 2-3 børn eller mig alene hjemme i 2 timer.


2 dl rørsukker
1 dl musvovadosukker, eller brun farin
1 dl mørk sirup
½ tsk. salt
25 g smør
2 tsk. natron
lidt olie
bagepapir
ca. 10 dl poppende popcorn

Kom rørsukker, muscovado, sirup og salt i en gryde og lad det smeltet sammen stille og roligt. Tilsæt salt og smør, når sukkermassen bobler med fine, små bobler. Lad det simre, men ikke blive for mørkt. Undgå så vidt muligt at røre i massen, eller brug en træske, hvis nødvendigt. Tilsæt natron – det skummer meget op, så vær forsigtig! Og sørg for at gryden har høje sider, så det ikke bruser over.
Tag karamelmassen af varmen.
Vend popcorn og karamel sammen  og hæld dem ud i et lag på bagepapiret. Det er super varmt, så brug to træskeer. Fordel popcornene i små klumper med to gafler. Lad dem størkne helt.
Servér de afkølede popcorn eller opbevar dem i en åben kagedåse med med bagepapir i.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

fredag den 18. maj 2012

Dagens Dejlige

Helt oldschool æblekage, af pund til pund og med masser af kanel og mandler.
Bageren var 5 årige Vigga, som nu er en klar veninde-favorit ;)

torsdag den 17. maj 2012

Dagens Dejlige

Karamel popcorn! Min ultimative svaghed. Jeg kan simpelthen ikke lade dem være......
.....selv halsbrand og sukkerchok får mig ikke til at holde igen.