Søg i denne blog

torsdag den 19. maj 2011

KRYDDERURTE-FRIKADELLER med sommer-kartoffelsalat


Totalt oldschool.......I LIKE!

Opskriften er til 2 store og 1-2 små - og meget nem at lave!



1-1½ liter vand
salt
600 g små kartofler
200 g rygeost 10%
200 g drænet yoghurt 10%
100 g radiser
1 bundt purløg
FRIKADELLER
1 lille løg
1 lille bundt kørvel
400 g hakket svin og okse
salt og peber
2 spsk. mel
¼ dl mælk
1 stort æg
lidt olie til stegning
TILBEHØR
Blandet, grøn salat

·      Kog vandet op i en elkedel, hæld det i en gryde sammen med salt og kog kartoflerne møre. Hæld koldt vand over dem og lad dem køle af så meget som muligt.
·      Rør imens rygeost med yoghurt. Skær radiserne i skiver og hak purløget og vend begge dele i dressingen. Vend kartoflerne i, når de er kølet godt af.
·      Hak løget fint, pluk kørvelen groft og hak den.
·      Rør kødet med løg, kørvel, salt, peber, mel, mælk og til sidst æg.
·      Form 12 frikadeller og steg dem i lidt olie på en stor, varm pande, til de er gyldne og gennemstegte. Det tager ca. 8 minutter at stege en frikadelle.
·      Servér frikadeller og kartoffelsalat med grøn salat til.

Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

tirsdag den 17. maj 2011

Chokoladekage med hindbær

Du kan sagtens lave chokoladekagen dagen i forvejen, så du er klar når du skal have gæster. Lav hindbærcremen og pynt den lige inden servering.

Opskriften er til 6-8 personer.


200 g mørk chokolade
200 g sukker
200 g smør + smør til formen
6 æg
1 spsk. mel
ENDVIDERE
¼ liter piskefløde
2 spsk. god hindbærmarmelade
125 g friske hindbær

Smelt chokolade, sukker og smør i et vandbad. Tag skålen af varmen og pisk æggene i et ad gangen, rør mel i.
Smør en springform med smør og fyld dejen i formen.
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader i 45-50 minutter, eller til den er gennembagt. Tjek med en strikkepind eller et træspyd. Hvis der ikke sidder kagemasse på spyddet, er kagen gennembagt. Lad kagen køle helt af.
Pisk imens fløden stiv og vend forsigtigt hindbærmarmelade i flødeskummet. Skær kagen i 6-8 stykker, top med hindbærskum og pynt med friske hindbær. 
Servér som dessert eller til kaffen.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Tia Borgsmidt

mandag den 16. maj 2011

Lammekoteletter med myntesnask

Jeg køber lammekoteletter af krone hos min halal-slagter. De er super fine, pæne og fra danske lam. 
Brug det lam du bedst kan lide. De små lammeculotter fra supermarkederne kan også være fine og passer også til dette tilbehør.


Opskriften er til 2 personer.




100 g pistacienødder 
(med skal) 
2 små håndfulde mynteblade 
1 tomat
½ tsk. sukker 
½ dl olivenolie 
2-3 spsk. æbleeddike 
ENDVIDERE: 
4-6 små lammekoteletter 
lidt olie 
1 fed hvidløg 
½ kg kogte kartofler 
olie til stegning 
salt1 spsk. jomfru i det grønne 
TILBEHØR: 
100 g blandet salat 

Pil pistacienødderne, og hak nødder og mynte fint sammen. Del tomaten i både, og fjern kernerne. Skær tomatkødet i små terninger. Rør sukker, olie og eddike sammen, og rør mynte, nødder og tomat i dressingen. Pensl lammekoteletterne med lidt olie, og gril dem på en varm grill eller grillpande, til de er rosa – eller gennemstegte. Gnid dem med lidt hvidløg, og krydr dem med salt. 
Rist imens kartoflerne i lidt olie, til de er let gyldne. Krydr med salt og jomfru i det grønne. 
Servér lammekoteletter med myntesnask, kartofler og salat vendt med lidt olie og eddike.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

fredag den 13. maj 2011

Chokoladelagkage

Super enkel lagkage, med bare et lag. 
Brug den som dessert eller til kaffen.

Opskriften er til 6 personer.



LAGKAGEBUNDE:
3 æg
120 g sukker
1½ spsk. vand
65 g mel
25 g kakao
½ tsk. bagepulver
smør til formen
CREME:
1 bæger mascarpone, 250 g
korn af ½ stang vanilje
2 spsk. flormelis
1 tsk. revet økologisk citronskal
1-2 spsk. citronsaft
400 g jordbær i skiver (gem et til pynt)
lidt flødeskum

Del æggene i hvider og blommer. Pisk hviderne stive, kom et par skefulde af sukkeret i, og pisk hviderne helt seje som til marengs. Pisk æggeblommerne luftige med vand, og tilsæt resten af sukkeret. Pisk æggeblommerne helt lyse til luftigt skum. Bland mel, kakao og bagepulver. Vend forsigtigt æggeblommerne i hviderne, sigt melblandingen, og fold det hele forsigtigt sammen.
Smør en springform (18 cm) grundigt med smør, og fyld dejen i formen. Hvis du ikke har en lille springform, kan den sagtens laves i en lidt større. Men sæt bagetiden ned.
Bag den ved 175° (ikke varmluft) i ca. 30 minutter, eller til den er gennembagt. Tjek den med en strikkepind. Hvis der ikke hænger dej fast på strikkepinden, er kagebunden færdig. Lad kagen køle helt af, inden du flækker den.
Rør mascarponen med vanilje, flormelis og citronskal, og smag til med citronsaft.
Fyld jordbær og creme i kagen. Pynt med flødeskum og jordbær, og servér straks, eller lad kagen trække en times tid.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

mandag den 9. maj 2011

Nachos-salat-a-la-lorang

Det bliver aldrig de helt tynde majs chips som i Texas. Men de her fedtede, sprøde tortillachips er sgu en ret godt substitut!
Salaten er fuld af yeehaaa og kærlighed

Opskriften er til 2 personer.



3 tortillaer 
olie til stegning 
salt2 kyllingebryster 
100 g blandet salat 
2 modne avokadoer i både 
1 bundt radiser i tynde skiver 
1 limefrugt 
50 g ristede græskarkerner 
½ bundt koriander 
jalapeñochilier 
Klip tortillaerne i trekanter, og steg dem sprøde i olie på en varm pande. De skal bare have 20-30 sekunder på hver side. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, og krydr med salt. 
Skær kyllingen i strimler, og steg den på en varm pande. Krydr med salt. 
Vend salaten med avokado og radiser, og dryp med lidt limesaft. Anret salaten på store tallerkener, og top med sprøde chips og varm kylling. Top med græskarkerner, koriander og jalapeñochilier. Servér straks. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

lørdag den 7. maj 2011

Pasta med citron og kylling

Less is more.....


......opskriften er til 2


2 kyllingebryster
lidt olie
salt
ENDVIDERE:
250 g frisk pasta, f.eks. tagliolini
¼ dl citronsaft
¼ dl god olivenolie
50 g fintrevet parmesan
100 g rucola

Pensl kyllingebrysterne med olie, og steg dem på en varm pande eller grillpande. Kog pastaen i rigeligt, let saltet vand, til den er al dente. Dræn vandet fra, men gem lidt.
Pisk citronsaft, olivenolie og par mesan sammen i en stor skål. Kom den varme pasta i, og vend det hele godt rundt. Smag til med salt og evt. lidt af kogevandet, hvis citron-
smag en er for kraftig, og servér straks den varme pasta med grillet kylling og sprød rucola.


Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

fredag den 6. maj 2011

Forårsbobler med agurk

Super frisk og smuk aperitif. Lav den med danskvand, hvis du ikke har lyst til alkohol.....


Opskriften giver 6-8 glas



1 agurk
½ dl flydende honning
¼ dl limesaft
1 flaske iskold prosecco eller andre bobler
agurkeskiver til pynt

Skræl agurken, og blend den med honning og limesaft. Si saften, og fordel den i 6 høje glas. Top med prosecco eller andre bobler, pynt med agurk, og servér straks.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann