Søg i denne blog

lørdag den 23. juni 2012

Pizza med ricotta og parmaskinke

Jeg kan bedst lide ”hvide” pizzaer uden tomatsauce. Helt enkle og sprøde. Så spiser jeg til gengæld gerne en stor tomatsalat til.


Mangler du inspiration til hverdagsmaden, kan du følge min MADPLAN


Opskriften er til 2 personer




25 g gær 
1½ dl lunet vand (ca. 37°) 
1 tsk. salt 
½ tsk. sukker 
2 spsk. olivenolie 
100 g durummel 
ca. 125 g hvedemel 
mel til udrulning 
ENDVIDERE: 
150 g ricotta 
2 fed hvidløg, presset 
2-3 spsk. olivenolie 
salt 
1 rødløg i tynde skiver 
ca. 80 g parmaskinke i tynde skiver 
2 håndfulde frisk basilikum 
SALAT: 
250 g blandede tomater 
olivenolie 
æbleeddike 
salt og peber 

Rør gæren ud i det lune vand, og tilsæt salt, sukker, olie, durummel og hvedemel. Ælt dejen smidig, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter. Del dejen i to, og rul den ud til to pizzabunde på hvert deres stykke bagepapir. Forvarm ovnen og to bageplader til 240° (eller så varmt som muligt). 
Rør ricottaen med hvidløg og olivenolie, og fordel cremen på de to bunde. Krydr med salt, og top med rødløg. Bag pizzaerne på de varme plader i ca. 10 minutter. Top dem straks med parmaskinke og basilikum, og servér straks med en enkel tomatsalat til.

TIP: Dejen kan laves dagen i forvejen og hæve i køleskabet.



Opskrift & foto: Louisa Lorang

Dagens Dejlige Kanin

Skøn kanin @ Bar'Vin

fredag den 22. juni 2012

Dagens Dejlige salater

Skønne salater, flankesteak, løgtærter, bobler og øl hos Skovdal & Skovdal.






Alt sammen skyllet ned med masser af Sting.
Dét er en god torsdag for pokker!






onsdag den 20. juni 2012

Dagens Dejlige pizza-snack

Sprød pizzadej fra Aarstiderne
Olivenolie
Hvidløg
Salt
Gedeost
Parmesan
Basilikum

Snyd? Maybe.....
.....men skøn!

Og husk at man skal drikke bobler når solen skinner........

Ribs med Bar B Q sauce


Snaskede og gode! 
Disse lavede jeg på Weber Grill & Music Festival i Horsens. En dame hev fat i mig bagefter og sagde hvor modig hun syntes jeg var, at lave ribs foran alle de store grill-mænd. Det havde jeg nu ikke tænkt over, og mon ikke de vil spise med?

Opskriften er til 4 personer


1 ½  kg svineribben
1 dl muscovadosukker (eller farin)
2 spsk. løgpulver
1 ½  spsk. salt
2 spsk. tørret oregano
1-2 tsk. cayennepeber
BAR B Q SAUCE
300 g tomatketchup (helst Heinz)
2 fed hvidløg, fint hakkede
½ dl æbleeddike
1-2 spsk. chipotle i adobe, eller efter smag
2 dl brun farin
salt
Del ribbenene i mindre stykker. Bland sukker, løgpulver, salt, oregano og cayennepeber i en stor frysepose, og kom ribbenene i. Gnid krydderiblandingen godt ind i benene, og lad dem trække i mindst 1 time (gerne natten over).
Grill benene på grillen under låg, læg dem et sted hvor der ikke er for varmt og vend dem jævnligt. Eller læg benene på en bageplade beklædt med bagepapir, og steg dem ved 160° varmluft i 1 time og 15 minutter, eller til de er helt møre.(1 ½ - 2 timer) Vend dem undervejs, og hold øje med, at de ikke bliver alt for mørke. I så fald: Dæk dem løst med lidt folie.
Kom ketchup, hvidløg, eddike, chipotle og farin i en kasserolle og lad det koge op. Smag til med salt og køl saucen af.
Pensl de færdige, møre ribben med en smule sauce lige inden servering og servér med ekstra sauce til.
Servér gerne en sprød slaw til dine ribs og måske en bagt kartoffel?

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Line Falck

Chipotle-mayo

Her kommer lige en opskrift på chipotle-mayo.


Chipotle kan være svært at skaffe i DK. Sørg for at fylde lommerne hvis du er i USA, Mexico, Sverige, Norge eller andre civiliserede steder, der har forstået hvor fantastisk det er!

Er du ikke det, kan du købe det hos Chili House



Jeg er vild med al chipotle - men mest chipotle i adobe.


Jeg bruger mayoen i burgers, til fritter eller ristede grøntsager, i wraps, sandwich eller i det hel taget; ofte!


1 dl mayonnaise, gerne Hellmanns
1 spsk. chipotle i adobe, hakket
1 spsk. limesaft
evt. 1 tsk. flydende honning
salt 


Rør det hele sammen og smag til med salt

Opskrift: Louisa Lorang

Grillede østers med pico de gallo


Det er ingen skam at grille sine østers - faktisk er det en rigtigt god måde at blive introduceret til østers på- De bliver nemlig fastere af en kort tud på grillen.
Behøver jeg at sige at pico de gallo også funker fint på rå østers?

Opskriften er til 4 personer.

400 g modne tomater
1 lille løg
1 grøn chili, gerne en frisk jalapeno
1 bundt koriander
saft af 1-2 lime
salt
ENDVIDERE:
12-24 østers

Blend tomater, løg, chili og koriander i en foodprocessor (eller hak det hele i hånden – det er også dejligt!). Smag til med lime og salt.
Skyl østersene. Læg hele østers på den varme grill og lad dem grille i 4-6 minutter (alt efter hvor varm grillen er). Tag dem af – det er nemmest med en grillhandske – og lad dem køle lidt af. Åben østersene med en østers kniv, løsn dem og server dem straks med pico de gallo. 

Opskrift: Louisa Lorang