Søg i denne blog

fredag den 25. maj 2012

Dagens Dejlige

Behøver vist ingen ord!?!


Yoghurt med citrongræsfrugt


Du kan selvfølgelig også bare spise frugten, altså uden yoghurt - som en enkel frugtsalat.

Opskriften er til 4 personer - som dessert eller morgenmad.




CITRONGRÆSSIRUP
1 stængel citrongræs
2 spsk. revet ingefær
1 dl sukker
1 dl vand
FRUGTSALAT
1 mango
½ ananas
1 banan
125 g blåbær
lidt mynte
ENDVIDERE
yoghurt
mere mynte

Fjern de yderste blade fra citrongræsset og kassér dem. Skær citrongræsset i grove stykker og kom dem i en kasserolle med ingefær, sukker og vand. Lad det simre i 5 minutter. tag det af varmen og lad det trække i yderligere 5 minutter. Sigt siruppen og sæt den i køleskab i minimum 1 time.
Skær alt frugten i mundrette stykker og vend frugt og bær med den afkølede sirup.
Anret yoghurt i små glas eller skåle og top med frugtsalat og lidt mynte.
Servér straks.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Line Falck


torsdag den 24. maj 2012

onsdag den 23. maj 2012

Dagens Dejlige

Morgen-forplejning hos min redaktør, Marie Holm.
Danske jordbær og det hun kunne bære fra meyers bageri.....
......jeg kommer sgu igen, gør jeg!


mandag den 21. maj 2012

Citrusade

Altså orangade lavet af  ikke blot appelsiner men flere citrusfrugter = citrusade.

Eller måske er jeg modig nok til at kalde den Majdrik? Selvom jeg er klar over, at også alle de andre unger, der hang på Land & Folk Festivalen i 80'erne - husker Majdrikken som ret så hellig.

Men god er den i alt fald - så skål!

Opskriften giver ca. 1 1/2 liter



2 øko citroner
3 øko appelsiner
2½ dl sukker
7 dl vand
2 pink grapefrugter
2 lime
isterninger
evt. mere koldt vand

Skræl det yderste tynde gule og orange skal af citroner og appelsiner og kom skallerne i en gryde med sukker og vand. Kog det op i 8-10 minutter og sigt lagen.
Pres saften af appelsiner, citroner, lime og grapefrugter og bland juicen med den varme lage. Sæt det hele koldt og servér citrusaden med masser af isterneinger og evt, mere koldt vand i.

Opskrift & foto: Louisa Lorang



søndag den 20. maj 2012