Søg i denne blog

mandag den 9. maj 2011

Nachos-salat-a-la-lorang

Det bliver aldrig de helt tynde majs chips som i Texas. Men de her fedtede, sprøde tortillachips er sgu en ret godt substitut!
Salaten er fuld af yeehaaa og kærlighed

Opskriften er til 2 personer.



3 tortillaer 
olie til stegning 
salt2 kyllingebryster 
100 g blandet salat 
2 modne avokadoer i både 
1 bundt radiser i tynde skiver 
1 limefrugt 
50 g ristede græskarkerner 
½ bundt koriander 
jalapeñochilier 
Klip tortillaerne i trekanter, og steg dem sprøde i olie på en varm pande. De skal bare have 20-30 sekunder på hver side. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, og krydr med salt. 
Skær kyllingen i strimler, og steg den på en varm pande. Krydr med salt. 
Vend salaten med avokado og radiser, og dryp med lidt limesaft. Anret salaten på store tallerkener, og top med sprøde chips og varm kylling. Top med græskarkerner, koriander og jalapeñochilier. Servér straks. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

lørdag den 7. maj 2011

Pasta med citron og kylling

Less is more.....


......opskriften er til 2


2 kyllingebryster
lidt olie
salt
ENDVIDERE:
250 g frisk pasta, f.eks. tagliolini
¼ dl citronsaft
¼ dl god olivenolie
50 g fintrevet parmesan
100 g rucola

Pensl kyllingebrysterne med olie, og steg dem på en varm pande eller grillpande. Kog pastaen i rigeligt, let saltet vand, til den er al dente. Dræn vandet fra, men gem lidt.
Pisk citronsaft, olivenolie og par mesan sammen i en stor skål. Kom den varme pasta i, og vend det hele godt rundt. Smag til med salt og evt. lidt af kogevandet, hvis citron-
smag en er for kraftig, og servér straks den varme pasta med grillet kylling og sprød rucola.


Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

fredag den 6. maj 2011

Forårsbobler med agurk

Super frisk og smuk aperitif. Lav den med danskvand, hvis du ikke har lyst til alkohol.....


Opskriften giver 6-8 glas



1 agurk
½ dl flydende honning
¼ dl limesaft
1 flaske iskold prosecco eller andre bobler
agurkeskiver til pynt

Skræl agurken, og blend den med honning og limesaft. Si saften, og fordel den i 6 høje glas. Top med prosecco eller andre bobler, pynt med agurk, og servér straks.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

mandag den 2. maj 2011

Salat-forårsruller

Det her er toppen. Super nemt, sundt og sååååå skønt. 
Disse ruller er helt vege. kom kylling eller bøf i, hvis du vil - men det er bestemt ikke en nødvendighed!


Opskriften er til 2-der-gerne-vil-sidde-og-spise-med-fingrene-og-smaske




150 g nudler - gerne udonnudler
1-2 hovedsalater, plukkede 
1 bundt forårsløg i skrå skiver 
100 g sukkerærter i tynde strimler 
2 avokadoer i skiver 
1 bundt plukket koriander 
1-2 lime i både 
sesamfrø 
TILBEHØR: 
soja og sød chilisauce 

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og lad dem dryppe godt af. Anret grøntsagerne på et stort fad, dryp dem med lidt limesaft, og drys dem med sesamfrø. 
Servér straks med kogte nudler, resten af limebådene, og giv soja og chilisauce til. 
Spis rullerne ved at fylde et salatblad med lidt nudler og lidt af hver grøntsag, rulle salaten om fyldet og dyppe det i soja eller sød chilisauce.


TIP: Du kan også bruge rispapir til rullerne!


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

lørdag den 30. april 2011

Lyn chimichangas

Her en hurtig version af chimichangas, der lynhurtigt kan tilfredstille din indre cowgirl. 


Opskriften er til 2 personer




1 løg, hakket 
2 fed hvidløg, hakkede 
lidt olie til stegning 
300 g hakket oksekød 
2 tsk. stødt spidskommen 
1 tsk. stødt koriander 
½ -1 tsk. cayennepeber 
2 spsk. tomatpuré 
2 store tortillaer 
100 g revet cheddarost 

ENDVIDERE: 
1 fed hvidløg, halveret 
3 modne avokadoer 
1 spsk. limesaft 
2 tomater 
1 håndfuld koriander, hakket 
salt 

TILBEHØR: 
100 g blandet salat 
lidt limesaft 
olivenolie 

Sautér løg og hvidløg i lidt olie. Kom kødet i, og lad det brune. Tilsæt spidskommen, koriander og cayennepeber, og lad det stege i 5-10 minutter under omrøring. Smag til med salt og lad det køle en smule af. 
Fordel kødet på de to tortillaer, men kun på halvdelen. Top med ost, og fold den anden halvdel hen over, så du har to halvmåner. Steg dem forsigtigt på en tør, varm pande på begge sider, til de er gyldne og sprøde. 
Gnid imens en skål med hvidløg. Kom avokadokødet i skålen. Mos det groft med en gaffel, og vend mosen med limesaft. Skær tomaterne i både. Fjern kernerne med en kniv, og kassér dem. Skær tomatkødet i terninger, og vend dem i guacamolen sammen med hakket koriander. Smag til med salt. 
Servér straks chimichanga med guacamole, og salat vendt med lidt lime og olivenolie. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

tirsdag den 26. april 2011

Pizza med mozzarella og tomater

Super nem pizza  - dejen er ret hurtig, så det er næsten lige så hurtigt som at hente og MEGET sejere!
Brug helst bøffelmozzarella - så bliver du glad!


Opskriften giver 2 pizzaer


25 g gær 
1½ dl lunet vand (ca. 37°) 
1 tsk. salt
½ tsk. sukker 
2 spsk. olivenolie 
100 g rugmel 
ca. 125 g fint hvedemel 
mel til udrulning 
ENDVIDERE: 
3 spsk. olivenolie 
1 fed hvidløg, presset 
1 tsk. hakket rosmarin 
2 stk. mozzarella a 125 g 
100 g mascarpone 
200 g små tomater i halve 
salt og peber 
revet parmesan 
100 g rucola 
lidt citronsaft 

Rør gæren i det lune vand, og tilsæt salt, sukker, olie, rugmel og hvedemel. Ælt dejen smidig, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter. 
Del dejen i to, og rul den ud til to pizzabunde på hvert sit stykke bagepapir. Forvarm ovnen til 220° eller så varmt som muligt. Varm to bageplader op i ovnen. 
Rør olivenolie og hvidløg sammen, og pensl bundene med olien. Drys med rosmarin. Del mozzarellaerne i grove stykker, og fordel dem på pizzaerne. Fordel mascarpone og tomater, og krydr med salt og peber.
Bag pizzaerne, én ad gangen, på varme bageplader i den varme ovn i 6-12 minutter afhængigt af ovn, eller til de er gyldne og sprøde. Top de varme pizzaer med parmesan og rucola vendt med lidt citronsaft. Servér straks. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

onsdag den 20. april 2011

Salat med laks, æg og citronagurker

Super nem og smuk salat til påskebordet. Eller spis salaten som hurtig aftensmad.

Opskriften er til 2-4 personer.



1 agurk
2 tsk. salt 
4 spsk. citronsaft 
1 spsk. flydende honning 
2 spsk. olivenolie 
200 g blandet salat 
1 bundt dild, plukket 
salt og peber 
200 g varmrøget laks 
3 kogte æg
TILBEHØR: 
ristet rugbrød 

Skær agurken i tynde skiver, uden at de bliver papirtynde. Kom dem i en si; drys med salt, og lad dem trække i 10 minutter. Rør imens citronsaft, honning og olivenolie sammen. Tryk forsigtigt så meget væde som muligt af agurkerne, og vend dem med dressingen. 
Vend salat og dild sammen, og vend agurk og dressing i salaten. Smag til med salt og peber, og anret salaten på et stort fad. Top med stykker af røget laks og halve æg. 
Servér straks med rugbrød til. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann