Søg i denne blog

torsdag den 9. februar 2012

Linsesuppe

Det her er en ægte vintersuppe. Nyd den med groft brød, eller lav en lidt større portion, og spis den uden brød. 




100 g bacon i terninger 
1 løg, hakket 
2 fed hvidløg, hakkede 
evt. lidt olie 
2 stilke bladselleri i tynde skiver 
1 dl grønne linser 
2 dl grøntsagsbouillon 
4-6 dl tomatjuice 
lidt timian 
1 laurbærblad 
salt 
rigeligt peber 
ENDVIDERE: 
flager af parmesan 
timian 
groft brød 

Rist baconen i en stor, varm gryde, til den er let gylden, men ikke tør. Tilsæt løg og hvidløg og måske lidt olie, og sautér, uden at det tager farve. Kom bladselleri og linser ved, og tilsæt derefter bouillon, 3 dl tomatjuice, timian og laurbærblad. Lad suppen simre under låg i 35-40 minutter, eller til linser og grøntsager er møre. Spæd med tomatjuice undervejs. Smag til med salt og rigeligt friskkværnet peber. Servér straks suppen toppet med parmesanflager, lidt timian, og giv groft brød til.
Opskriften er til 2 personer.

TIP: Suppen kan sagtens laves uden bacon, hvis du ikke har lyst til kød




Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

2 kommentarer:

  1. Årh, hvor lyder det enormt lækkert.. Må prøves!

    SvarSlet