Søg i denne blog

fredag den 10. september 2010

Løgtærte med bacon

Jeg bruger helst mel fra Skærtoft Mølle. Det er malet på stenkværn og smager fantastisk!

Tærten er til 2-4 personer, afhængigt af om du bruger den som frokost eller aftensmåltid.
INGREDIENSER
100 g fintmalet hvedemel
150 g groftmalet hvedemel
100 g koldt smør i terninger
+ smør til formen
1-2 spsk. koldt vand
ENDVIDERE:
100 g bacon
4 store løg i skiver
en smule olie
3 fed hvidløg i tynde skiver
¹/ bundt salvie
salt og peber
1 æg
2 spsk. cremefraiche 38 %
50 g revet parmesan

Bland mel og smør, til det har konsistens som krummer. Saml dejen med en smule vand. Sæt den i køleskabet i 20 minutter.
Steg baconen gylden. Tilsæt løgene og lidt olie, og lad dem stege med ved middel varme. De skal ikke tage farve for hurtigt. Lad dem stege i 15-20 minutter. Tilsæt hvidløg, og lad det stege med i 5 minutter. Tilsæt til sidst salvie, og smag til med salt og peber.
Rul imens dejen ud, og kom den i en smurt tærteform, lad bare dej hænge ud over kanten. Forbag tærtebunden ved 180° i 8-10 minutter, og trim kanten for overskydende dej.
Pisk æg og cremefraiche sammen, og vend det med løgene. Kom fyldet i tærten, og drys med parmesan. Bag tærten ved 180 grader i ca. 30-40 minutter, eller til fyldet har sat sig.
Servér tærten varm eller lun. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Ingen kommentarer:

Send en kommentar