Søg i denne blog

torsdag den 10. maj 2012

Mormor-kylling


Jeg elsker mormormad. Og når et for alvor er forår, er der intet bedre end en kylling med kærlighed, surt og sødt. AKA Kylling Danoise.
Denne laver jeg tidligt i morgen, i Go Morgen Danmark. Vil du have mere mormormad, så tjek mine seneste opskrifter til FEMINA

Opskriften er til 4-6 personer som hovedret.



1 stor (øko) kylling
lidt smørklatter
salt
KOMPOT:
1 bundt rabarber, ca. 500 g
2 stjerneanis
3 kardemomme kapsler
350 g sukker
evt. lidt vand
AGURKESALAT:
2 agurker
1 spsk. groft salt
2 dl sukker
2 dl eddike
10 peberkorn
FORÅRSMOS:
1200-1500 g nye kartofler
salt
2-3 spsk. smør
2-3 spsk. olivenolie
hakket persille


Gå kyllingen efter for indmadsrester og fjer. Dup den tør med køkkenrulle og sæt den i en bradepande, evt. på en rist. Gnid den med smør og salt og steg den ved 200 grader i 45-60 minutter, eller til den er gennemstegt.
Snit rabarberne i grove skiver og kom halvdelen af rabarberne i en kasserolle sammen med stjerneanis, let knuste kardemommekapsler og sukker. Lad det simre i 5-8 minutter. Tilsæt et par spsk. vand, hvis det har svært ved at komme i gang. Tilsæt de sidste rabarber og kog op i yderligere et par minutter, Sæt kompotten koldt.
Skær agurkerne i tynde skiver, gerne på et mandolinjern, og kom dem i en sigte med groft salt. Lad agurkerne trække i 15-20 minutter, vend dem rundt undervejs.
Kog sukker, eddike og peberkorn op, til sukkeret er smeltet. Køl lagen af. Klem så meget væde som muligt fra agurkerne og vend dem i syltelagen.
Kog kartoflerne møre i saltet vand. Dræn vandet fra dem og mos dem groft med et piskeris. Tilsæt smør, olivenolie og hakket persille. Smag til med salt og peber.
Servér straks kylling, rabarber, agurkesalat og forårsmos.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

5 kommentarer:

  1. Jeg har altid godt kunne tænke mig, at tilbede en kylling hel (og ikke bare koge den), og må i en alder af 30 år erkende at jeg aldrig gjort det!. Nu har du leveret opskriften, så kan jeg jo prøve at kaste mig ud i det. Måske er årsagen at det er lidt skræmmende at skulle skære/klippe dyret ud efterfølgende...

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg lover at den er nem at skære :-)
      Håber du laver en. Det er jo verdens nemmeste middag!

      Kh L

      Slet
  2. Det ser og lyder bare så lækkert. Det skal prøves.

    SvarSlet
  3. Hejsa.
    Denne ret skal jeg servere for min mand på hans fødselsdag!
    Men kan agurkesalat og rabarberkompot gennems, og hvis ja, hvor længe?

    Endnu en gang; Tak for en skøn blog

    SvarSlet
    Svar
    1. Begge dele kan holde sig i ugevis i køleskabet. Så sylt løs :)
      Og tak fordi du spiser med

      Kh L

      Slet