Du kan sagtens lave denne pizza med frisk mozzarella i stedet for gedeost. Servér den rygende varm, gerne med en stor salat til.
Opskriften giver 2 pizzaer.
INGREDIENSER:
25 g gær
1½ dl lunet vand (ca. 37°)
1 tsk. salt
½ tsk. sukker
2 spsk. olivenolie
100 g groft hvedemel
ca. 125 g fint hvedemel
mel til udrulning
ENDVIDERE:
1 squash
2 røde peberfrugter
lidt olie
salt
100 g blød gedeost
100 g rucola
lidt æbleeddike
lidt olivenolie
revet parmesan
SÅDAN GØR DU:
Rør gæren i det lune vand, og tilsæt salt, sukker, olie, groft mel og hvedemel. Ælt dejen smidig, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
Skær imens squashen i skiver og peberfrugterne i både. Pensl dem med lidt olie, og gril dem. Krydr med salt.
Del dejen i to, og rul ud til to pizzabunde på hvert sit stykke bagepapir. Forvarm ovnen til 220° eller så varmt som muligt. Sæt to bageplader i ovnen, så de kan blive varme.
Top pizzaerne med gedeost og grillede grøntsager. Bag pizzaerne en ad gangen på de varme plader i 10-15 minutter, eller til de er sprøde. Vend rucolaen med lidt eddike, olie og salt, og top pizzaerne med rucola og parmesan. Servér straks.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønemann
Hej Louisa
SvarSletSÅDAN! du er jo super igang..........
Glæder mig til at følge dig...
Du bliver straks lagt på min blogroll
Knus
Marie
Tak, hvor sejt! Må se om jeg liiige kan finde ud af også at oprette sådan en :-)
SvarSletKøs L