Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten Smoothie og Juice. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Smoothie og Juice. Vis alle opslag

mandag den 21. maj 2012

Citrusade

Altså orangade lavet af  ikke blot appelsiner men flere citrusfrugter = citrusade.

Eller måske er jeg modig nok til at kalde den Majdrik? Selvom jeg er klar over, at også alle de andre unger, der hang på Land & Folk Festivalen i 80'erne - husker Majdrikken som ret så hellig.

Men god er den i alt fald - så skål!

Opskriften giver ca. 1 1/2 liter



2 øko citroner
3 øko appelsiner
2½ dl sukker
7 dl vand
2 pink grapefrugter
2 lime
isterninger
evt. mere koldt vand

Skræl det yderste tynde gule og orange skal af citroner og appelsiner og kom skallerne i en gryde med sukker og vand. Kog det op i 8-10 minutter og sigt lagen.
Pres saften af appelsiner, citroner, lime og grapefrugter og bland juicen med den varme lage. Sæt det hele koldt og servér citrusaden med masser af isterneinger og evt, mere koldt vand i.

Opskrift & foto: Louisa Lorang



søndag den 31. juli 2011

Go Green Smoothie


Den lyder sund og det ER den. Men det gode er at den smager skønt og giver en super start på dagen. 
- det er den grønne smoothie på billedet, hvis du er i tvivl :-)

Opskriften er til 2 personer


2 kugler frossen spinat (ca. 60 gram)
3 kiwi, skrællede
1 grønt æble, uden kernehus
3 dl friskpresset æblemost
Blend det hele og servér straks med sugerør.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

tirsdag den 21. juni 2011

Jordbærsmoothie


Dette er den ultimative smoothie for mig. Det er bestemt en dessert-en-af-slagsen (igen: TIL MIG!), og så er den hurtig og tyk.
Sojamælken skal helst være Provamels den grønne. Den er klart den bedste på markedet i DK.

Opskriften giver 4 små smoothies eller to store.


400 g jordbær
1 banan
1 æble
3 dl kold sojamælk
Skyl forsigtigt jordbærrene og fjern blomsterne. Skær æblet i mindre stykker og fjern kernehuset. Skræl bananen og kom alle ingredienserne i en blender. Blend til smoothien er cremet. Servér straks i glas med sugerør.

Opskrift: Louisa Lorang, Go Morgen Danmark

Rabarbersaft med stjerneanis


Skønt med et lille hint af stjerneanis.
Saften er til at fortynde. Brug koldt vand, danskvand eller måske mousserende vin.
Forhold ca. 1:3

Opskriften giver ca. 1/2 liter koncentreret saft.

300 g rabarber
½ fed vaniljestang
1 stjerneanis
3 dl sukker
7 dl liter vand

Skær rabarberne i mindre stykker og kom dem i en lille gryde sammen med vaniljekorn, vaniljestang, stjerneanissukker og vand. Lad det hele simre i 25 minutter, sluk for varmen og lad det derefter trække i yderligere 20 minutter. Sigt rabarbersaften og sæt den i køleskabet til den er iskold.
Spæd saften med koldt vand, danskvand eller mousserende vin ved servering. Forholdet er ca. 1:3, eller efter smag.

Opskrift: Louisa Lorang, fra Go Morgen Danmark

Hindbærlemonade med basilikum

Denne lemonade er en smølf værdig. Den er ikke for sød og derfor god til mad eller som læskedrik for voksne (og meget gerne børn også!)

Opskriften giver ca. 750 ml

250 g hindbær
8 dl vand
1 dl agavesirup
1 stilk basilikum
saft af ½ lime
masser af isterninger

Kom hindbær, vand og agavesirup i en gryde og lad det koge op stille og roligt. Lad det simre helt svagt i 30 minutter, tilsæt basilikum og lad saften trække i en time. Hæld saften i en finmasket si og lad den dryppe ned i en skål, uden at du presser. Kassér bærrene, der er ikke mere smag i dem. Smag lemonaden til med limesaft og sæt den kold indtil servering. Servér den med masser af isterninger.

Opskrift: Louisa Lorang, fra Go Morgen Danmark

Agurkelemonade

Meget forfriskende med agurk i lemonade. Burg også gerne honning eller netmelon, hvis du vil have en lidt sødere udgave.

Opskriften giver ca. 1 liter


1 bundt mynte, plukket
2 skrællede agurker
2 dl friskpresset citronsaft
1½ dl agavesirup
7 dl koldt vand

Blend mynte,  agurk, citronsaft, agave og vand. Sigt lemonaden og smag til. Tilsæt evt. mere agavesirup, hvis du synes at lemonaden er for sur.
Servér lemonaden iskold.

PS. Lemonaden er også super god med gin eller vodka…..

Opskrift: Louisa Lorang, fra Go Morgen Danmark

torsdag den 16. juni 2011

Lemonade

Mit hjerte banker for lemonade!
Giv lemonaden et skud vodka, hvis du har lyst.

Opskriften giver ca. 1 liter drikkeklar lemonade



2 dl friskpresset citronsaft
1-1½ dl agavesirup
7 dl koldt vand
Bland citronsaft, agavesirup og vand. Smag til  så du får en lemonade der passer dine smagsløg,
Servér lemonaden iskold.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Line Falck

fredag den 28. januar 2011

Hindbærlemonade

Denne lemonade er ikke særlig sød, men frisk og behagelig....også til at drikke til mad.

Du kan sagtens bruge frosne hindbær til denne opskrift. Men tø dem stille og roligt op inden brug og hæld dem i gryden med saften de har smidt.

Opskriften giver ca. 1½ liter



300 g hindbær
1 liter vand
1 dl agavesirup
¼ dl limesaft
masser af isterninger

Kom hindbær, vand, agavesirup og limesaft i en gryde og lad det koge op stille og roligt. Lad det simre helt svagt i 20 minutter og derefter trække i en time. Hæld saften i en finmasket si og lad den dryppe ned i en skål, uden at du presser. Kassér bærrene, der er ikke mere smag i dem.
Sæt lemonaden koldt og servér den med masser af isterninger.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Se flere opskrift fra denne serie på femina.dk

lørdag den 1. januar 2011

Vågn-op-juice



Så er det vist tid til at vågne op. 
Start dagen/året med en frisk juice, der ikke kræver en saftpresser, men kan klares på en blender.
Du kan evt. komme aloe vera-juice i. Køb det i helsekosten, eller lav også gerne juicen uden.
....øhhhhhh - og man kan godt spise pølser og æg til!


Opskriften er til 2 personer





1 æble
2 stilke bladselleri
2 dl isterninger
1 tsk. revet ingefær
2 dl friskpresset
appelsinjuice
saft af 1 pink grapefrugt
evt. et par skefulde aloe vera-juice
 
Skær æblet i kvarter, og fjern kernehuset. Skræl bladsellerien, det behøver ikke være så omhyggeligt, og skær stænglerne i grove stykker. Kom æble, bladselleri, isterninger, ingefær, appelsinjuice og grapefrugtsaft i en blender, og blend. Servér straks. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

søndag den 14. november 2010

Power juice

Super kick inden du skal møde den virkelige verden, efter sport eller hvis du har tømmermænd.

Hvis du ikke har en saftcentrifuge kan du blende spinaten med mango, limesaft og 75 cl god æblemost. Så får du en powersmoothie i stedet.

Opskriften er til 4 personer. 


2 mangoer
8 gulerødder
2 lime
4 æbler
250 g økologisk babyspinat
Skræl mangoer og gulerødder. Kom det hele i en saftcentrifuge og servér juicen straks med isterninger, eller opbevar den i en flaske med tætsluttende låg i køleskabet i op til 12 timer.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

mandag den 1. november 2010

Tropejuice

Super frisk og sund juice, der ikke kræver en saftpresser, men kan klares i en blender. 
drik den om morgenen, som mellemmåltid, som dessert eller bare når du vil have lidt ny energi.

Opskriften er til 2-4 personer.



½ ananas, uden skræl og stok
2 passionsfrugter
1 mango, uden skræl og sten
3 dl isterninger
Kom det hele i en blender og blend i ½-1 minut. Servér straks med sugerør.

TIP: Spæd med lidt appelsin eller æblejuice, hvis din juice er lidt for tyk. Det afhænger af både din frugt og din blender.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

søndag den 19. september 2010

Mandelmælk

Du kan købe færdig mandelmælk i supermarkedet eller i helsekosten. 
Men prøv lige at lave din egen. Det smager såååå fantastisk.
Og selvom jeg hverken er laktoseintolerant eller mælkeforskrækket, synes jeg at denne mandelmælk er toppen af poppen på min espresso. 
Helt overskudsagtigt og noget jeg håber, nogen snart vil inviterer mig på, for herhjemme er tiden mere til neskaffe og letmælk. Så giv lige et kald hvis du har et hausfrau-moment og gi'r kaffe.

Opskriften giver 6-7 dl mandelmælk.



125 g mandler
koldt vand
ENDVIDERE:
7 dl koldt vand
1 knsp. salt
1 spsk. agavesirup
Kom mandlerne i en skål, og dæk dem med koldt vand. Dæk skålen til, og sæt dem i køleskabet natten over. Dræn vandet fra, skyl dem, og kom mandler, 7 dl vand, salt og agavesirup i en blender. Blend i et par minutter, til mælken er fin og skummende. Si mælken gennem et etamine eller en fintmasket si. 
Hæld mælken på en skoldet flaske, og opbevar den i køleskabet i 2-3 dage.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

lørdag den 28. august 2010

Godmorgen juice

Lav en lynhurtig Godmorgen juice med ananas, pink grape og ingefær.......
......eller brug den som mellemmåltid.