Søg i denne blog

fredag den 8. juli 2011

Friske forårsruller

Nemme, små rispapirruller aka vietnamesiske forårsruller.

Tag dem med på stranden, i haven, i madpakken, i parken eller inviter dine gæster til at rulle selv.

Opskriften er til 4, som forret

Først en billede af "mit" køkken i Go' Morgen -
- ikke meget plads, men masser af kærlighed!


Klargør alt, så er det nemt at rulle rispapiret. 
I den store skål er der ristede og knuste sesamfrø - til goma-mayonnaisen.


(Savner dig Anders S - du er min foto-favorit-mand!!!! )



FRISKE FORÅRSRULLER MED GOMAMAYO

Du kan lave rullerne i salatblade (gerne iceberg) hvis du ikke kan skaffe rispapir. 

SESAMDRESSING
50 g sesamfrø
½ fed hvidløg
2-3 spsk. limesaft
1 ½ spsk. flydende honning
1 ½ spsk. soja
2 spsk. mayonnaise
RULLER
50 g risnudler
1 tsk. flagesalt
1 tsk. chiliflager
1 spsk. ristede sesamfrø
ENDVIDERE
rispapir (fås hos asiatiske butikker)
1 bundt mynte, plukket
1 bundt koriander, plukket
1 bundt forårsløg, fint snittede
2 ristede kyllingebryster, i strimler
½ iceberg, snittet
3 avokadoer, i skiver
saft af 1 lime
TILBEHØR
limebåde

Rist sesamfrøene på en varm, tør pande, til de begynder at poppe. Lad dem køle lidt og knus dem i en morter.
Riv hvidløget fint og rør sesam, hvidløg, limesaft, honning, soja og mayonnaise sammen og smag til.
Hæld kogende vand over risnudlerne og lad dem trække i 5 minutter, eller til de er møre. Dræn vandet fra. (Skyl dem i koldt vand, hvis de klistre når du skal bruge dem.)
Bland salt, chiliflager og sesamfrø sammen.
Kom rispapiret i koldt vand et stykke af gangen, til de bliver en smule blødt. Det tager ca. 15-20 sekunder. Læg det på et bræt og fyld nudler, mynte, koriander, forårsløg, kylling, iceberg, avokado, agurk og sesamsalt i. Dryp med lidt lime og luk pakkerne. Pak dem i små madkasser endelig ikke i madpapir eller bagepapir – så klistre de fast.
Servér dem med sesamdressing og limebåde.

Opskrift: Louisa Lorang

Nårh, ja.....udsigten er meget fin - selvom det regner!