Bresaola er oksekød der er saltet og tørret. Du kan finde det i italienske delikatessebutikker eller i velassorterede supermarkeder i deres pålægsafdeling.
Kan du ikke skaffe det, er salaten også dejlig med parmaskinke.
Opskriften er god som forret eller let frokostret til 6 personer
200 g mandler
lidt olivenolie
flagesalt
ENDVIDERE
1 spsk. flydende honning
1 tsk. dijonsennep
3 spsk. sherryeddike
4 spsk. olivenolie
salt
3 pærer, i både
200 g rucola
150 g pecorino
250 g bresaola, i tynde skiver
salt og peber
Overhæld mandlerne med kogende vand og lad dem stå i 10 minutter. Hæld vandet fra og hæld nyt kogende vand over. Lad dem køle lidt og smut derefter skindet af dem. Lad dem tørre på et stykke køkkenrulle og rist dem derefter i en smule olivenolie på en varm pande. Krydr dem med salt.
Rør imens honning, sennep, eddike og olie sammen og smag dressingen til med salt.
Vend pærer og rucola med dressingen og anret dem på et fad. Top med pecorino, bresaola og ristede mandler og servér straks med groft brød til.
Foto: Anders Schønnemann
Hold nu op, hvor ser det lækkert ud!! Jeg fik en skøn udgave af slagsen i lørdags, da vi spiste på Kolvig i Ribe :-)
SvarSletKH
B