Søg i denne blog

tirsdag den 7. december 2010

Chokoladefigner

Super nem julekonfekt. Der ikke engang er særlig usund. 

Min morfar lavede denne slags konfekt hvert år da jeg var barn, så hos mig kan den ikke undværes.

Opskriften giver ca. 24 stykker konfekt.



200 g tørrede figner (gerne delikatesse figner fra Urtekram, de er bløde og skønne)
lidt flormelis
200 g mørk chokolade, i stykker
150 g smuttede, hakkede mandler
Klip den lille stilk af fignerne og kassér den. Hak fignerne i en foodprocessor eller en minihakker (eller en kødhakker for den sags skyld).
Kom lidt flormelis på hænderne og rul figenmassen til kugler – ca. 24 styks. Sæt dem i køleskab imens du forbereder chokoladen.
Smelt chokoladen i vandbad og overtræk fignerne med chokolade. Kom dem derefter i en skål fyldt med hakkede mandler og læg dem på et stykke bagepapir. Overtræk kun 1-2 af gangen, så er det nemmest at holde styr på dem.
Opbevar dem i køleskab indtil brug.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

2 kommentarer:

  1. Uhmm, de lyder altså virkelig lækre, Louisa! De må prøveds :-D

    KH
    B

    SvarSlet
  2. Ja, de er jo super enkle. Og næsten sunde.
    Jeg skylder dig stadig en speciel....comming up soon ;-)

    KH L

    SvarSlet