Uhhhmmmm....jeg går helt sikkert ind for børnearbejde, når bare de laver kager!
(hvis du ikke selv plukker pærer, så går det nok!)
1 rulle butterdej
1-2 spsk. rørsukker
2-3 pærer
2 spsk. rørsukker
2 tsk. stødt kanel
1/2 - 1 tsk. stødt ingefær
1 spsk. smør
Rul butterdejen ud på bagepapir på en bageplade. Drys den med rørsukker og forvarme ovnen til 200 grader.
Pluk 2-3 pærer i et flot pæretræ.
Forbag bunden i den varme ovn i 4-5 minutter.
Skær pærene i skiver, kassér kernehuse, og læg dem taglagt på butterdejspladen.
bland sukker med kanel og ingefær og drys det på pærerne.
top med små smørklatter og bag i dne varme ovn i 15-20 minutter.
Tag en gyngetur imens du venter - eller kig på fine blade.
Servér lun, gerne med flødeskum eller is.
Del evt. med din lillebror.
Opskrift: Ester
Foto: Louisa Lorang