Søg i denne blog

onsdag den 13. juli 2011

Jordbær-chokoladetærte



Fyldig-kage-som-i-den-er-lille!-Men-hold-kæft-hvor-den-slår.....

Kagen kan med fordel laves dagen i forvejen.

Opskriften er til 6-8 personer


150 g hvedemel
75 g sukker
1 knsp. salt
125 g  koldt smør
smør til formen
70 g mørk chokolade
ENDVIDERE
3 dl piskefløde
180 g mørk chokolade
400 g jordbær
pistacier til pynt
Bland mel, sukker og salt sammen. Skær smørret i tern og smuldr det sammen med melet.
Smør en tærteform (35 x 12 cm) med smør og tryk dejen i formen. Den må gerne stikke lidt op over kanten.
Prik dejen med en gaffel og bag den ved 185 grader i ca. 15 minutter, til den er gennembagt. Trim kanten med en skarp kniv.
Hak imens 70 g chokolade groft. Kom den hakkede chokolade på den varme tærtebund og fordel den, så der er chokolade over hele bunden. Lad tærtebunden køle helt af i køleskab.
Varm imens fløden op i en kasserolle, til lige under kogepunktet. Hak imens 180 g chokolade og kom den i den varme fløde. Lad massen køle og tykne en smule og fordel den derefter i den afkølede tærte. Pluk blomsterne af jordbærrene og sæt dem forsigtigt i chokolademassen. Drys tærten med hakkede pistacier.
Sæt tærten koldt i mindst 3 timer, gerne natten over.
Servér kold – gerne til kaffe.
        
          Opskrift: Louisa Lorang
          Foto: Anders Schønnemann