Søg i denne blog

torsdag den 11. november 2010

Tofu i rød karry

Tofu er bestemt ikke en af de mest populære ingredienser. Men giv den lige en chance, for det smager faktisk rigtig godt. 
Jeg bryder mig ikke om tofu i glas, men fortrækker den indpakket i plastik som helsekosten har. Brug en neutral tofu til denne ret, men giv endelig den røgede eller den marinerede tofu en chance hvis du støder på den. Silketofu derimod er mest velegnet til dressinger eller i misosuppe.
Er du slet ikke overbevist? Så lav retten uden tofu eller erstat den med kyllingebryst.




150 g fast tofu i terninger
olie til stegning
3 spsk. rød karrypasta 
(eller efter smag)
1 tsk. sukker
200 ml kokosmælk
3 spsk. limesaft
2 spsk. fiskesauce
ENDVIDERE:
½ lille hvidkål i grove terninger
3 gulerødder i skrå skiver
TILBEHØR:
kogte ris, gerne grove
100 g ristede cashewnødder
½ bundt plukket koriander
Rist tofuen i olie i en varm wok i ca. 5 minutter, til den har fået lidt farve. Tag den op, og rist den røde karrypasta i wokken i 1 minuts tid. Tilsæt sukker, kokosmælk, limesaft og fiskesauce, og lad saucen boble i 5 minutter. Kom hvidkål og gulerødder i, og lad det hele boble i yderligere 3-5 minutter. Kom tofu i, og smag til.
Anret karryen på ris, og top med cashewnødder og koriander.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

6 kommentarer:

  1. Endnu en af de ting jeg ikke har fået afprøvet, men som jeg har på min liste.
    Jeg har set en del programmer på Delicious Tv (http://delicioustv.com/), hvor Toni laver ufattelig meget lækkert mad med bl. a. tofu (eller det ser ihvert fald lækkert ud).

    Den røgede tofu lyder spændende, jeg er ret vild med røgede ting, men når jeg støder på det engang her i det mørke Jylland, så kommer det helt sikkert i kurgen :-)

    Anyways, det ser virkelig godt ud :-D

    Kh
    Birthe

    SvarSlet
  2. Ej, et super tip. Det må jeg prøve at se!
    Jeg er også stor fan af ALT røget. fra tofu til ost ;-)

    Hav en smuk weekend.

    KH L

    SvarSlet
  3. Ser det som podcast, det er vist desværre den eneste måde det kan ses her her i DK, men hun er meget inspirerende hende Toni. Jeg har lavet flere af opskrifterne. Bl. a en denne: http://newyorkerbyheart.blogspot.com/2009/01/fettuccine-walnut-alfredo.html som er helt fortryllende :-)

    Kh
    Birthe

    SvarSlet
  4. Mums. Her står "arbejds-snacken" på æblegrød med piskefløde (jeg er sådan et svin ;-))

    HEP!

    Kh L

    SvarSlet
  5. HEP og det er dig vel undt, du er jo så tynd så du kan tåle det :-D

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  6. HA! Nej næppe.....Men jeg HAR fortjent det ;-)

    SvarSlet