Søg i denne blog

lørdag den 13. november 2010

Avokadosalat med sesamdressing

Brug salaten som forret eller tilbehør til både fisk eller kød.

Dressingen er ret vanedannende, så gerne dobbelt portion. Den holder sig i op til en uge i køleskab

Opskriften er til 4 personer.


1½ spsk. sesamfrø
1 spsk. sukker
1 tsk. sesamolie
2 spsk. soja
1 tsk. risvineddike
2 spsk. vindruekerneolie
salt
ENDVIDERE
2 hjertesalater, plukkede
3 avokado, i skiver
plukket mynte
lidt limesaft
salt
1 spsk. sesam
limebåde
Rist sesamfrøene på en tør varm pande og knus dem derefter i en morter.
Rør sukker, sesamolie, soja, eddike, sesam og olie og smag til med salt. Anret salaten med avokado, mynte, lidt limesaft, salt og sesam og servér straks med dressing og limebåde.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto:: Anders Schønnemann

2 kommentarer:

  1. Altså som du kan, Louisa! Lige meget hvad du poster, så ser det umanerlig lækkert ud :-)

    Det er helt sikkert en "must try" og altid dejligt med en opskrift på en god dressing....

    KH
    Birthe
    - som lige nu sidder og drømmer og "Fried Chicken"

    SvarSlet
  2. Tak du søde!
    Ja, jeg får jo også produceret lidt i løbet af sådan et år.

    Dressingen er også hel fantastisk til vietnamesiske forårsruller :-)

    Hav en smuk søndag,

    KH L-der-faktisk-mest-drømmer-om-en-cheeseburger-til-morgenmad.

    SvarSlet