Søg i denne blog

tirsdag den 26. april 2011

Pizza med mozzarella og tomater

Super nem pizza  - dejen er ret hurtig, så det er næsten lige så hurtigt som at hente og MEGET sejere!
Brug helst bøffelmozzarella - så bliver du glad!


Opskriften giver 2 pizzaer


25 g gær 
1½ dl lunet vand (ca. 37°) 
1 tsk. salt
½ tsk. sukker 
2 spsk. olivenolie 
100 g rugmel 
ca. 125 g fint hvedemel 
mel til udrulning 
ENDVIDERE: 
3 spsk. olivenolie 
1 fed hvidløg, presset 
1 tsk. hakket rosmarin 
2 stk. mozzarella a 125 g 
100 g mascarpone 
200 g små tomater i halve 
salt og peber 
revet parmesan 
100 g rucola 
lidt citronsaft 

Rør gæren i det lune vand, og tilsæt salt, sukker, olie, rugmel og hvedemel. Ælt dejen smidig, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter. 
Del dejen i to, og rul den ud til to pizzabunde på hvert sit stykke bagepapir. Forvarm ovnen til 220° eller så varmt som muligt. Varm to bageplader op i ovnen. 
Rør olivenolie og hvidløg sammen, og pensl bundene med olien. Drys med rosmarin. Del mozzarellaerne i grove stykker, og fordel dem på pizzaerne. Fordel mascarpone og tomater, og krydr med salt og peber.
Bag pizzaerne, én ad gangen, på varme bageplader i den varme ovn i 6-12 minutter afhængigt af ovn, eller til de er gyldne og sprøde. Top de varme pizzaer med parmesan og rucola vendt med lidt citronsaft. Servér straks. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

4 kommentarer:

  1. Bøffelmozzarella gør dig SUPER glad - det kan jeg skrive under på :-D

    Jeg må da prøve med mascarpone på, det kan kun være godt - og nu har vi jo fået gang i pzzaovnen....

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. hehehehe...ja, mascarpone er altid en lille dejlig overraskelse :-)

    Den ser sej ud din pizzaovn!

    Kh L

    SvarSlet
  3. Nøj det lyder godt. Hvordan kan det være du ikke bager med durummel? Jeg synes det giver den allerbedste pizzadej fordi dejen bliver lidt "elastisk"!

    Ellers er jeg topfrisk på at hapse en pizza med bøffelmozasrella... mums

    SvarSlet
  4. Kære M

    Jeg kan også godt lide durum. Synes at du har ret i at den bliver fin og elastisk. Denne dej er til gengæld super nem at rulle tyndet ud, selvom den indeholder rugmel.
    ...uhm ja, bøffelmozzarella gør sgu en såååå glad ;-)

    Kh L

    SvarSlet