Søg i denne blog

tirsdag den 16. november 2010

Lakrids-crèmé brûlèe

Du kan købe lakridspulver hos http://specialkoebmanden.dk/
Har du ikke noget, kan du bruge en vaniljestang i stedet, og få en helt klassisk crèmé brûlèe ud af det. Og det er jo heller ikke dårligt!!!


Opskriften er til 4.




4 pasteuriserede æggeblommer
1 dl sukker
2½ tsk. lakridspulver
¼ liter piskefløde
1 dl sødmælk
ENDVIDERE:
1 dl rørsukker
Fyld en bradepande med 2-3 cm vand, og sæt den i en 140° varm ovn.
Pisk æggeblommerne og sukkeret let sammen. Pisk lakridspulveret i.
Kog piskefløden og mælken op. Tag gryden af varmen, og hæld ¹ af fløden i æggesnapsen, mens du pisker. Sæt gryden over varmen igen, og pisk æggemassen ned i resten af fløden, mens du pisker. Fløden skal legeres let, men pas på – får æggene for meget varme, klumper de. Tag gryden af varmen, og fordel cremen i 4 små crème brûlée-forme på ca. 1 dl. Sæt dem forsigtigt i vandbadet, og bag dem i 30-40 minutter. Cremen skal være let bævrende, når du puffer til formen. Tag crème brûléerne op af vandbadet, og sæt dem i køleskabet i mindst 4 timer, eller gerne natten over.
Drys de kolde cremer med rørsukker, og brænd dem med en crème brûlée-brænder. .Servér straks


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

9 kommentarer:

  1. Creme Brulee er min absolutte yndlingsdessert! Jeg har aldrig prøvet den med lakrids, måske jeg skulle gøre det i morgen....uhmm - nu glæder jeg mig bare endnu mere :-D

    Kh
    Birthe

    SvarSlet
  2. Håber du prøver med lakrids. Jeg synes det er helt i top. Lad mig endelig vide hvad du synes.

    Rigtig god test ;-)

    Kh L

    SvarSlet
  3. Åhhhh, Louisa du er en sand GUDINDE!!! Både jeg og min italienske veninde sad med et kæmpe smil i hele hovedet, da vi fik den første skefuld af din lakrids creme brulee :-D

    Fløjsblød og med lidt kant fra lakridsen - I LIKE!

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  4. Sååååååå glad for at du synes om den.....har holdt vejret en smule :-)

    Er selv ret glad for lakrids i alt muligt - og især sammen med fede ting (altså som cremer eller is).

    Hav en smuk torsdag.

    Kh L

    SvarSlet
  5. Så forstår jeg bedre at veninderne pludselig ringer og spør hvor man kan få lakridspulver i fri handel! De har kigget dig over skulderen. Til orientering kan det købes i NaturPoteket på Christianshavn, hvis man er i Kbh. Kh n

    SvarSlet
  6. Helt enig :-D
    Det minder mig om at jeg skal have udviklet lidt mere på mine cookies med lakrids og hvid chokolade, jeg synes ikke at de smagte nok af lakrids...

    HÅber at du har haft en SKØN dag!

    Kh
    Birthe

    SvarSlet
  7. Super info Nethe. Synes nemlig at Specialkøbmanden er alt for dyr i porto - så det er meget federe med helsekosten!!! Og hvis Christianshavns har det, må de andre jo kunne bestille det hjem :-)
    Kh L

    SvarSlet
  8. Ja, glæder mig til at høre om cookie-eksperimentet, Birthe.
    Har haft en SUPER dag. Men nu er jeg lidt i tvivl om, om jeg har fået dårlige østers eller har tømmermænd ;-)
    Hmmmmmm.....nok ikke noget en god nattesøvn ikke kan fikse!

    Kh L

    SvarSlet
  9. Håber ihvert fald ikke at det var østers, for så er jeg ikke så sikker på at du får en rolig nat ;-)

    KH
    B

    SvarSlet