Søg i denne blog

onsdag den 24. november 2010

Indisk!

Klik HER og bliv inspireret til spicy, sund indisk mad a la Go Morgen Danmark.


Eller se opskrifterne herunder.


Laver du alle tre retter er der mad nok til ca. 6 personer. Spis retterne med naan eller chapati, eller kog ris, gerne med kardemommekapsler og gurkemeje, for at komme helt i stemning.

AUBERGINEDAHL
1 aubergine
olie til stegning
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
2 spsk. karry
1-2 tsk. spidskommen
½-1 tsk. cayennepeber (eller efter smag)
3 dl røde linser
ca. 1 liter vand
salt
Skær auberginen i små tern og steg dem i rigeligt olie i 5-10 minutter i en stor, varm gryde. Tilsæt løg og hvidløg og lad dem stege med kort. Tilsæt karry, spidskommen og cayennepeber og lad det stege kort.
Skyl linserne og kom dem i gryden, tilsæt halvdelen af vandet og lad dahlen småboble i 45-60 minutter, eller til linserne er udkogte og dahlen har konsistens som grød. Tilsæt mere vand undervejs.
Smag den til med rigeligt salt og servér den toppet med koriander.

INDIANSTYLE LAM
1½ dl kikærter, udblødte
600 g lam i tern

50 g smør, klaret
2 løg i både
3 fed hvidløg i tynde skiver
2 spsk. hakket ingefær
1½ spsk. garam masala
2 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. cayennepeber
1 dåse hakkede tomater, 400 g
3 dl vand, evt. lidt mere
salt
200 g babyspinat
TILBEHØR:
1 spsk. ingefær i tynde strimler
½ bundt koriander, plukket
yoghurt
lune fladbrød
citronbåde
Skyl de udblødte kikærter og kog dem under låg i ca. 45 minutter, eller til de er møre, men ikke udkogte.
Sautér lammet i klaret smør i en varm gryde. Kom løg og hvidløg ved, når lammet har godt med farve. Tilsæt ingefær, garam masala, spidskommen, cayennepeber, hakkede tomater og vand. Lad retten simre i 1-1½ timer under låg, tilsæt evt. mere vand undervejs. Krydr med salt. Tilsæt de kogte kikærter og lad dem varme igennem. Tilsæt til sidst spinaten og tag gryden af varmen. Smag til med salt og servér lammegryden toppet med ingefær og koriander. Giv ris eller naan til.

RAW MANGOCHUTNEY
1½ spsk. limesaft
1 spsk. flydende honning
½-1 rød chili, hakket (evt. uden alle frøene)
1 spsk. hakket skalotteløg
1 moden mangoer
2 håndfuld koriander, groft hakket
1 håndfuld mynte, hakket
salt
Rør limesaft og honning sammen. Kom chili og skalotteløg i dressingen. Skær siderne af mangoen, rundt om stenen. Skær kødet fri fra skindet og skær det i tern. Vend mangoen i dressingen sammen med  koriander og mynte. Smag til med salt og servér straks eller lad den trække i op til 2 timer.


Opskrifter: Louisa Lorang

4 kommentarer:

  1. Uhmm, helt som hjemme i Indien - det var endda så godt, så jeg så at Peter Tanev havde svært ved at holde fingrene fra dig ;-)

    Jeg er stadigvæk ikke kommet videre med at få brugt mere lam, men jeg arbejder på det - når nu det drejer sig om noget så vigtigt som MAD - tror du så ikke at vi kan få bevilget evigt liv? Bare så vi kan nå at afprøve alt det vi gerne vil.....

    Den mangochutney lyder bare for lækker - must try :-D

    KH
    B

    SvarSlet
  2. ja, hæ hæ!!!! Måske var han også liiiiiiidt tidspresset?

    Og chutneyen kan anbefales :-)

    Kh L

    SvarSlet
  3. Tak for din opskrift på Auberginedahl. DEn lyder for lækker og skal helt sikkert prøves.
    hilsen Sushistegen

    SvarSlet
  4. Velbekommen :-)

    Det er en af mine favoritter. Og så bliver man top-stærk af at spise den!
    Faktisk spiser jeg den også kold i sandwich f.eks. med gedeost eller lammekød og chutney (men jeg er også liiiiidt for glad for dahl).

    Håber du synes om den.

    Kh
    L

    SvarSlet